Scape Technologies A/S indkalder til ordinær generalforsamling
Nasdaq First North Growth Market Denmark
Selskabsmeddelelse nr. 68/2024
Odense, 15. maj 2024
Scape Technologies A/S indkalder til ordinær generalforsamling
Der indkaldes hermed til ordinær generalforsamling i Scape Technologies A/S torsdag den 30. maj 2024 kl. 9.00.
Generalforsamlingen afholdes på selskabets adresse: Østerbro 5C, 5000 Odense C.
Dagsorden:
1. Valg af dirigent |
2. Fremlæggelse af den reviderede årsrapport til godkendelse |
3. Beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport |
4. Valg af medlemmer til bestyrelsen |
5. Valg af revisor |
6. Eventuelle forslag fra bestyrelse og aktionærer 6.a. Forslag om afnotering fra Nasdaq First North Growth Market Denmark 6.b. Forslag om nedsættelse af aktiekapitalen |
Ad dagsordenens punkt 1.
Bestyrelsen vil præsentere sit forslag til en dirigent for generalforsamlingen.
Ad dagsordenens punkt 2.
Bestyrelsen indstiller, at årsrapporten godkendes af generalforsamlingen.
Ad dagsordenens punkt 3.
Bestyrelsen foreslår generalforsamlingen, at årets underskud på DKK 18,5 mio. kroner overføres til næste år.
Ad dagsordenens punkt 4.
Der stilles forslag om genvalg af bestyrelsens medlemmer.
De opstillede kandidaters ledelseshverv kan findes på Selskabets hjemmeside www.scapetechnologies.com/investor-relations
Ad dagsordenens punkt 5.
Bestyrelsen foreslår genvalg af selskabets revisor, Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerskab, Østre Havnepromenade 26, 4. sal, 9000 Aalborg
Ad dagsordenens punkt 6.
Forslag fra bestyrelsen.
6.a Forslag om afnotering fra Nasdaq First North Growth Market Denmark
Bestyrelsen foreslår, at selskabet aktier afnoteres fra Nasdaq First North Growth Market Denmark.
Der henvises til selskabsmeddelelse nr. 65/2024 for en detaljeret baggrund og motivering af forslaget.
Såfremt forslaget vedtages på generalforsamlingen, vil selskabet anmode Nasdaq First North Growth Market Denmark om at afnotere selskabets aktier fra handel. Afnotering fra Nasdaq First North Growth Market Denmark er betinget af Nasdaq First North Growth Market Denmarks imødekommelse af anmodningen.
Efter godkendelse af anmodningen vil selskabets aktier kunne handles på Nasdaq First North Growth Market i 10 uger, før de til sidst afnoteres fra handel på Nasdaq First North Growth Market Denmark. Selskabet udsender en selskabsmeddelelse, når anmodningen indsendes, og efter at have modtaget svaret.
Selskabets aktionærer er ikke forpligtet til at sælge deres aktier i Selskabet.
6.b Forslag om nedsættelse af aktiekapitalen
Bestyrelsen stiller forslag om, at Selskabets aktiekapital nedsættes med nominelt DKK 19.379.983 til kurs pari ved at nedskrive den pålydende nominelle værdi pr. eksisterende aktie fra nominelt DKK 1,00 til nominelt DKK 0,50. Kapitalnedsættelsen sker for samtlige aktier i Selskabet.
Kapitalnedsættelsen sker ved at overføre DKK 19.379.983 af det overførte tab fra egenkapitalen til aktiekapitalen (dækning af underskud) uden udbetaling til Selskabets aktionærer, jf. selskabslovens § 188, stk. 1, nr. 1.
Efter gennemførelse af kapitalnedsættelsen vil Selskabets aktiekapital udgøre nominelt DKK 19.379.983 forselt på 38.759.966 aktier a nominelt DKK 0,50. Hver aktie giver én stemme.
Kapitalnedsættelsen gennemføres teknisk i VP Securities hurtigst muligt efter vedtagelse på generalforsamlingen.
******
Denne indkaldelse, herunder dagsordenen og de fuldstændige forslag samt fuldmagts-, brevstemme-, og tilmeldingsblanketter til generalforsamlingen kan findes på www.scapetechnologies.com/investor-relations
fra 15. maj 2024.
Der gælder følgende vedtagelseskrav for forslagene, der skal være opfyldte for, at forslagene kan anses som vedtaget:
Forslagene under punkt 1-5 kan vedtages med simpelt flertal.
Forslaget under punkt 6 kan vedtages med 2/3 af de på generalforsamlingen afgivne stemmer og repræsenterede aktiekapital.
Møderet og stemmeret på generalforsamlingen
Selskabets aktiekapital udgør nom. DKK 38.759.966 fordelt på 38.759.966 aktier a nom. DKK 1. Hver aktie på nom. DKK 1 giver én stemme.
Aktionærens ret til at møde og i tilknytning til sine aktier afgive stemme på selskabets generalforsamling eller afgive brevstemme fastsættes i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen.
Registreringsdatoen er den dato, der ligger en uge før generalforsamlingens afholdelse (dvs. den 23. maj 2024). De aktier, den enkelte aktionær besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærens kapitalejerforhold i ejerbogen samt de meddelelser om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i ejerbogen.
Adgang
For at kunne deltage på selskabets generalforsamling skal aktionærerne (og dennes rådgiver/fuldmægtig) senest mandag den 27. maj 2024 kl. 23.59 have anmodet om adgang hos Scape Technologies A/S.
Adgang kan bestilles ved at sende en udfyldt tilmeldingsblanket til sb@scapetechnologies.com.
Fuldmagt
Aktionærer har mulighed for at afgive fuldmagt, hvis aktionæren er forhindret i at deltage. Fuldmagter fremsendes via e-mail til sb@scapetechnologies.com. Fuldmagter skal være modtaget senest mandag den 27. maj 2024 kl. 23.59.
Brevstemme
Aktionærer, der vælger at stemme per brev, skal sende deres brevstemme til selskabet på e-mail til sb@scapetechnologies.com, således at brevstemmen er selskabet i hænde senest kl. 12. dagen før generalforsamlingens afholdelse. En brevstemme, som er modtaget af selskabet, kan ikke tilbagekaldes.
Spørgsmål
Aktionærer har mulighed for skriftligt at stille spørgsmål til dagsordenen og dokumenter til brug for generalforsamlingen. Spørgsmålene kan fremsendes pr. e-mail til sb@scapetechnologies.com.
Fremsendte spørgsmål vil blive besvaret skriftligt eller mundtligt på generalforsamlingen.
På vegne af bestyrelsen for Scape Technologies A/S
Yderligere oplysninger
Jesper Bach, bestyrelsesformand, Scape Technologies A/S
mobil: +45 4110 4282
Scape Technologies A/S
Østerbro 5C
5000 Odense C
www.scapetechnologies.com
Certified Adviser
Baker Tilly Corporate Finance P/S (CVR-nr. 40073310),
Poul Bundgaards Vej 1, 1.,
DK-2500 Valby,
tlf. +45 3345 1000
Vedhæftet fil