Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
Log ind for at modtage meddelelser.
  • Latest
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Dividends Calendar
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Pressemeddelelse

Scape Technologies A/S: Scape Technologies og Cobots Sweden AB etablerer nyt partnerskab

06.09.2023, 08.30
Scape Technologies

Scape Technologies har indgået et nyt partnerskab med Cobots Sweden AB (https://cobots.se/), også kendt som 'COBOTS - The One Stop Shop for Collaborative Applications'. Som en del af dette udvidede samarbejde har COBOTS (https://cobots.se/) afgivet en ordre på en SCAPE Mini-Picker (https://www.scapetechnologies.com/scape-mini-picker) løsning

Scape Technologies og Cobots Sweden AB etablerer nyt partnerskab

Scape Technologies har indgået et nyt partnerskab med Cobots Sweden AB, også kendt som 'COBOTS - The One Stop Shop for Collaborative Applications'. Som en del af dette udvidede samarbejde har COBOTS afgivet en ordre på en SCAPE Mini-Picker løsning.

COBOTS specialiserer sig i salg og distribution af kollaborative robotter samt relateret tilbehør. Med en solid baggrund inden i integrering og automatisering med kollaborative robotter, tilbyder COBOTS  service og rådgivning til virksomheder, der ønsker at optimere deres anvendelse og udnyttelse af kollaborative robotter. Med hovedkvarter i Örebro dækker virksomhedens aktiviteter hele Sverige.

"Vi er glade for at byde Cobots Sweden AB velkommen blandt vores samarbejdspartnere. Med COBOTS har vi fundet en strategisk samarbejdspartner, der vil hjælpe os med at styrke vores position på det svenske marked og betjene en bredere vifte af kunder. Vi forventer et frugtbart partnerskab, der vil give både Scape Technologies og COBOTS mulighed for effektivt at imødekomme kravene i den voksende procesautomatiseringssektor. COBOTS' kernekompetencer i integration af løsninger og automatisering med kollaborative robotter harmonerer med SCAPE Bin-Picking løsninger, især de brugervenlige og intuitive SCAPE Mini-Picker og SCAPE Easy-Picker løsninger. Disse løsninger giver mulighed for effektivt og omkostningseffektivt at udføre opgaver, der tidligere var udfordrende at automatisere", siger John Espensen, Marketing & SME Channel Manager hos Scape Technologies.

Nicklas Jermestam, CEO hos Cobots Sweden AB, uddyber ligeledes det nye samarbejde:  "Vi ser ivrigt frem til den yderligere udvikling af vores partnerskab med Scape Technologies og muligheden for at tilbyde vores kunder SCAPE Bin-Picking teknologi. Set fra vores perspektiv repræsenterer Scapes fleksible, pålidelige og modulære Bin-Picking løsninger fremtiden inden for automatiseret materialehåndtering."

COBOTS køber SCAPE Mini-Picker løsning
I forbindelse med partnerskabet har COBOTS købt en SCAPE Mini-Picker løsning, der indeholder kombinationen af høj pålidelighed og robusthed fra SCAPE high-end Bin-Picking løsninger og den simple intuitive brugervenlighed fra SCAPE Easy-Picker løsningen. Alle SCAPE Bin-Picking løsninger anvender den same software suite, hvilket gør det let at opgrade det modulære Bin-Picking løsning til nye behov i en automationsløsning.

SCAPE Mini-Pickeren har integreret to forskellige gribere, som kan anvendes i samme applikation,  hvilket muliggør en stabil og effektiv håndtering af komponenter. I adskillige bin-picking scenarier, især dem der kræver præcis levering af dele, er inkluderingen af to gribere uundværlig.    

De intuitive og brugervenlige løsninger, SCAPE Mini-Picker og SCAPE Easy-Picker, har opnået certificering under Universal Robots' UR+ standard. Denne anerkendelse sikrer at SCAPE løsningerne problemfrit kan integreres med UR cobots. Dette giver både nytilkomne og eksperter mulighed for effektivt at realisere deres mål om at implementere automatiseringsløsninger hurtigere.

Om Scape Technologies
Scape Technologies, der blev grundlagt i 2004, er en specialiseret robotvirksomhed, der har udviklet en unik løsning til Bin-Picking, Scape Bin-Picker.

SCAPE Bin-Picker-systemerne sælges i samarbejde med systemintegratorer, som er ansvarlige for opbygning og indkøring af systemerne i kundernes produktionsapparat. I forbindelse med indkøringen af Bin-Picker-systemerne tilbyder virksomheden en række betalte tjenester, som sikrer SCAPE-systemets høje kvalitet og driftssikkerhed. Scape Technologies har kunder i hele Europa og Kina.

Virksomhedens produktportefølje er under hastig udvidelse, og senest har virksomheden introduceret SCAPE Package-Picker, som imødekommer det voksende behov for robot-automatisering af pakkeudskillelse i distributionscentre.

Scape Technologies tilbyder en komplet løsning med fuldt integrerede komponenter og softwaremoduler, som tilsammen skaber en sammenhængende og effektiv løsning, der kan forbindes direkte med de førende seksakse-robotmærker, der anvendes i industrien - såsom Kuka, ABB, Kawasaki, Universal Robots og mange flere.

Navnet SCAPE er forkortelsen for "Smart Classifier and Pose Estimation".

Scape Technologies A/S er listet på Nasdaq First North Growth Market.

Yderligere oplysninger ved henvendelse til:
John Espensen
Marketing Manager & SME Channel Manager, Scape Technologies A/S
Email:   je@scapetechnologies.com
Phone: +45 2579 9595

Find us on social media
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Our team
  • Inderes as an investment
  • Services for listed companies
Our platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.

  • Latest
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Dividends Calendar
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team

Privatlivspræferencer

Inderes bruger cookies for at give en bedre brugeroplevelse og en personlig service. Ved at give samtykke til brugen af cookies kan vi udvikle en endnu bedre service og vil kunne levere indhold, der er interessant for dig.