TCM Group A/S: Nyt aktiebaseret incitamentsprogram for direktionen i TCM Group A/S
SELSKABSMEDDELELSE
Nr. 192/2024
Tvis, 20. juni 2024
Nyt aktiebaseret incitamentsprogram for direktionen i TCM Group A/S
I overensstemmelse med det aktiebaserede langsigtede incitamentsprogram for selskabets direktion, et Performance Share Unit Program (”PSU”), som blev lanceret i 2021, har bestyrelsen i TCM Group A/S tildelt en ny plan dækkende årene 2024-2026.
Programmets formål er at tilpasse interesserne for TCM Group A/S’ direktion med selskabets aktionærer og for at fremme værdiskabelse for aktionærerne på lang sigt, at forpligte direktionen til at nå TCM Group A/S’ strategiske mål og fastholdelse af direktionen.
Programmet består af årligt påbegyndte individuelle Performance Share Unit Plans, hver med en treårig præstationsperiode. Ved afslutning af præstationsperioden må Performance Share Units blive omdannet til aktier i TCM Group A/S, som vil blive tildelt uden vederlag. Påbegyndelsen af hver ny plan er underlagt en separat beslutning fra TCM Group’ bestyrelse. Selskabet agter at anvende egne aktier til at opfylde sine forpligtelser til at levere aktier under PSU.
De potentielle aktier til modtagelse af direktionen, CEO Torben Paulin og CFO Thomas Hjannung, vil blive tildelt i løbet af første halvår af 2027 forudsat, at præstationsmålene fastsat af bestyrelsen for den individuelle plan er opnået.
De anvendte præstationsmål for PSU 2024-2026 er det absolutte totale aktionærafkast af selskabets aktie (absolut TSR), EBITDA og CO2 reduktion, og præstationsmålene er fastsat ud fra samme principper som i planerne tildelt for 2021-2023, 2022-2024 og 2023-2025.
Hvis alle præstationsmål fastsat for den nye plan, PSU 2024-2026, er fuldt ud opnås, er det samlede tildelte maksimale antal aktieandele og dermed aktier, der skal tildeles baseret på den nye plan, 37.885 aktier (bruttoindtjening).
Den estimerede samlede bruttoværdi af denne plan, baseret på den nuværende værdi af selskabets aktie, er cirka DKK 2,2 millioner.
Andre vilkår
Værdien af den betaling, der skal foretages til deltagerne baseret på programmet, er begrænset af et maksimumsloft, der er knyttet til TCM Group A/S' aktiekursudvikling.
Hvis ansættelsen af direktionsmedlemmet i TCM Group ophører, før aktietildelingen foretages, har medlemmet af direktionen som hovedregel ikke ret til nogen belønning baseret på den respektive plan.
Direktionen er underlagt ejerskabskravet på op til et års grundløn i overensstemmelse med TCM Groups vederlagspolitik.
For yderligere information:
Torben Paulin, CEO TCM Group A/S +45 21 21 04 64
Thomas Hjannung, CFO, TCM Group A/S, +45 25 17 42 33
IR Contact – ir@tcmgroup.dk
Om TCM Group
TCM Group er Skandinaviens tredjestørste producent af køkkener, badeværelses- og opbevaringsmøbler. Produkterne er designet og produceret i Danmark og er rodfæstet i en stolt tradition for kvalitet og solidt håndværk. TCM Group fører en multibrand-strategi, hvor Svane Køkkenet er det primære brand, mens de øvrige brands er Tvis Køkken, Nettoline og AUBO. Samlet dækker disse brands hele prisspektret, og de sælges gennem ca. 220 forhandlere i Danmark og resten af Skandinavien. TCM Group sælger desuden køkkener som private label gennem byggemarkedskæder i Danmark og uafhængige køkkenforretninger i Norge. TCM Group er leverandør til den 45% ejede e-commerce køkkenvirksomhed Celebert, som opererer gennem de forskellige brands kitchn.dk, billigskabe.dk, Celebert og Just Wood. Yderligere oplysninger fås på hjemmesiden www.tcmgroup.dk.
Vedhæftet fil