Føroya Banki (One-pager): Begrænset reaktion på opjustering og lavere risikovægte end frygtet
I forbindelse med regnskabet for 2. kvartal 2024 kom det frem at den undersøgelse som Finanstilsynet havde iværksat af det færøske og grønlandske ejendomsmarked ikke resulterede i markant højere risikovægte, som det ellers var frygtet. Samtidig har Føroya Banki efterfølgende opjusteret sine forventninger til 2024 med henvisning til en bedre drift og lavere nedskrivninger.
Læs vores opdaterede One-pager her, hvor du får en kort beskrivelse af banken og den seneste opjustering, ligesom vi opridser en række positive og negative faktorer ved casen. Samtidig får du de vigtigste regnskabstal og nøgletal, samt en opdateret peer group med en gruppe af mindre og mellemstore børsnoterede pengeinstitutter.
Du kan også se eller gense vores event i forbindelse med regnskabet for 2. kvartal 2024 med administrerende bankdirektør Turið F. Arge fra Føroya Banki her: https://www.inderes.dk/videos/foroya-banki-praesentation-af-q2-2024
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Føroya Banki for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 09.15 d. 28/08-2024
Føroya Banki
Føroya Banki driver bankvirksomhed. Banken tilbyder en bred vifte af finansielle tjenester, som omfatter bolig- og billån, forsikring og kapitalforvaltning til private kunder og den største forretning findes på det nordiske marked. Føroya Banki blev oprindeligt grundlagt i 1906 og har sit hovedkontor med beliggenhed i Tórshavn.
Read more on company page