You seem to be using a wider screen, would you like to enable a wider viewing experience on this page?
Boozt - Præsentation af Q3 2023
Du kan allerede nu tilmelde dig eventet og sende dine spørgsmål ind. Du behøver ikke at deltage live for at sende spørgsmål til præsentationen.
Boozt offentliggør efter planen regnskab for 3. kvartal 2023 – tirsdag d. 7. november 2023. Allerede samme dag kl. 14.00 har du mulighed for at høre hvordan kvartalet er gået når vi har Head of Investor Relations hos Boozt – Ronni Funch Olsen - igennem til en præsentation.
Konsensusforventningerne for 3. kvartal 2023 lyder ifølge Refinitiv blandt 4 analytikere på en omsætning på SEK 1.482 mio., svarende til en omsætningsvækst på 11,6% y/y sammenholdt med samme kvartal året før. Forventningerne til EBIT lyder på moderate SEK 28,2 mio., da 3. kvartal sammen med 1. kvartal sæsonmæssigt er blandt de mindste kvartaler.
I forbindelse med regnskabet for 2. kvartal 2023 i august indsnævrede Boozt sine forventninger til 2023, og venter nu en omsætningsvækst for året på 7,5%-12,5% (fra tidligere 5-15%). Forventningerne til adjusted EBIT blev også justeret, og lyder nu på SEK 300-350 mio. (imod tidligere SEK 275-375 mio.). Konsensus lyder ifølge Refinitiv blandt 4 analytikere på en omsætningsvækst i hele 2023 på 8,52% til SEK 7.318 mio., og EBIT på SEK 319 mio.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Boozt for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 15.32 d. 6/10-2023.