You seem to be using a wider screen, would you like to enable a wider viewing experience on this page?
DFDS – Præsentation af årsregnskabet for 2024
![](https://www.inderes.se/cdn-cgi/image/format=auto,width=128,height=128,quality=90,fit=cover/https://content.inderes.se/assets/c5819ee6-fd44-433c-8a4f-224f6eca9445.png)
Du kan allerede nu tilmelde dig eventet og sende dine spørgsmål ind. Du behøver ikke at deltage live for at sende spørgsmål til præsentationen.
Se med når CEO i DFDS – Torben Carlsen – præsenterer årsregnskabet for 2024, og de nye forventninger til 2025. Præsentationen finder sted som et online event - onsdag d. 26. februar kl. 12.30 - hvor der er mulighed for at høre ledelsens udlægning af året, og blive klogere på hvad vi kan forvente os her ind i 2025.
DFDS offentliggør det endelige årsregnskab for 2024 – fredag d. 21. februar 2025, men var allerede 21. januar ude med foreløbige tal for 2024, og en foreløbig guidance for 2025.
Således viser den foreløbige opgørelse at omsætningen steg med 9,0% til DKK 29,8 mia. i 2024, og dermed indenfor rammerne af den seneste guidance på 8-10%. EBIT lyder på DKK 1,5 mia., og dermed i den lave ende af guidance på DKK 1,5-1,7 mia.
For 2025 lyder de foreløbige forventninger på et EBIT omkring DKK 1,0 mia., og altså en nedgang i forhold til 2024, hvilket bl.a. skyldes den ændrede konkurrencesituation i relation til nogle ruter på Middelhavet, ligesom integration og turn-around af nyindkøbte Ekol i Tyrkiet, også ventes at reducere indtjeningen.
Derfor meddelte DFDS i samme forbindelse også, at de finansielle ambitioner for 2026/27 ikke længere er gældende.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra DFDS for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 13.32 d. 27/01-2025.