You seem to be using a wider screen, would you like to enable a wider viewing experience on this page?
Impero – Præsentation af årsrapport 2024

Du kan allerede nu tilmelde dig eventet og sende dine spørgsmål ind. Du behøver ikke at deltage live for at sende spørgsmål til præsentationen.
Impero forventer at aflægge årsrapporten for 2024 den 13. marts 2025. Dagen efter, den 14. marts 2025 kl. 11:00, præsenterer selskabets CEO Rikke Stampe Skov og CFO Morten Lehmann Nielsen årsregnskabet og forventningerne til 2025 i et online live-event. Præsentationen vil blive efterfulgt af en Q&A session.
Forud for regnskabet har Impero i januar 2025 været ude at offentliggøre foreløbig ARR ved udgangen af 2024 samt en opjustering af selskabets EBITDA guidance interval for 2024. ARR er opgjort til DKK 38,7 mio. ved udgangen af 2024, der er inden for selskabets guidance interval på mellem DKK 38-42 mio. EBITDA i 2024 ventes at blive mellem DKK -9 mio. og -8,5 mio. (tidligere DKK -11 mio. og -9 mio.) som følge af, at andre kapacitetsomkostninger og medarbejderomkostninger har været lavere end forventet. Med disse meldinger for 2024 ventes fokus i regnskabet særligt at være rettet mod Imperos forventninger til 2025.
Impero er en dansk Software-as-a-Service (SaaS) virksomhed, der leverer en B2B compliance management platform. Imperos platform gør det nemt for virksomheder at administrere compliance gennem automatisering af risiko- og kontrolstyring, dokumentation samt rapportering.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Impero for en Digital IR abonnementsaftale. Michael Friis kl. 10.49, d. 13-02-2025.