You seem to be using a wider screen, would you like to enable a wider viewing experience on this page?
Impero – Præsentation af Q3 2024
Du kan allerede nu tilmelde dig eventet og sende dine spørgsmål ind. Du behøver ikke at deltage live for at sende spørgsmål til præsentationen.
Den 14. november 2024 forventer Impero at aflægge regnskab for Q3 2024. Dagen efter, den 15. november 2024 kl. 10:00, præsenterer Imperos CEO Rikke Stampe Skov og CFO Morten Lehmann Nielsen Q3 regnskabet og de seneste nyheder i et online live-event. Præsentationen vil blive efterfulgt af en Q&A session.
Ved udgangen af Q2 2024 var Imperos ARR på DKK 35,4 mio. svarende til en vækst på 28% YoY. Impero fastholdt guidance om en ARR på DKK 38-42 mio. (25-38% YoY vækst) ved udgangen af 2024. Væksten er særligt drevet af Imperos muligheder og eksekvering i DACH-regionen, der også ventes at komme i fokus i Q3 2024 regnskabet. I halvårsrapporten for 2024 fremgik det også, at Impero har sikret sig den første kunde i Belgien, der er et Big4 selskab. Senest har Impero i september måned annonceret et strategisk partnerskab med Basico.
I den seneste halvårsrapport fastholdt Impero også deres EBITDA guidance for 2024, der er på mellem DKK -11 mio. og -9 mio. Efter første halvår af 2024 var selskabets EBITDA på DKK -5,1 mio.
Impero er en dansk Software-as-a-Service (SaaS) virksomhed, der leverer en B2B compliance management platform. Imperos platform gør det nemt for virksomheder at administrere compliance gennem automatisering af risiko- og kontrolstyring, dokumentation samt rapportering.
Disclaimer:HC Andersen Capital modtager betaling fra Impero for en Corporate Visibility/Digital IR abonnementsaftale. Kasper Lihn kl. 09.50, d. 15-10-2024.