You seem to be using a wider screen, would you like to enable a wider viewing experience on this page?
Mdundo – Præsentation af Q2 2024/25 resultater
Du kan allerede nu tilmelde dig eventet og sende dine spørgsmål ind. Du behøver ikke at deltage live for at sende spørgsmål til præsentationen.
Den 6. februar 2025 forventer Mdundo at aflægge regnskab for Q2 2024/25. Dagen efter, den 7. februar 2025 kl. 11:00, præsenterer CEO Martin Nielsen regnskabet og de seneste nyheder i et online live-event. Præsentationen bliver efterfulgt af en Q&A session.
Forud for regnskabet, kunne Mdundo I forbindelse med deres Q1 2024/25 regnskab melde de har nået 37,8 mio. aktive månedlige brugere, samt en fastholdt guidance. I december måtte selskabet dog justere deres 2024/25 guidance på omsætningen grundet svage reklamemarkeder. De fastholdt dog i samme ombæring, at de fortsat ser godt momentum i deres fokus på at øge betalte brugere. Guidance for både indtjening samt vækst i antal brugere blev dog i samme ombæring fastholdt. Selskabet forventer nu i 2024/25 en omsætning på DKK 12-15 mio. (DKK 11,9 mio. i seneste regnskabsår), 40 mio. aktive månedlige brugere (35 mio. i seneste regnskabsår) og et negativt EBITDA resultat på mellem DKK -5 mio. og -4 mio. (DKK -6,4 mio. i seneste regnskabsår).
Udover de realiserede resultater samt forventninger til resten af året, kan fokus blive rettet mod fremgangen i dette års strategiske fokuspunkter som er, at øge omsætningen og værdien pr. bruger igennem betalte services, samt at øge tilstedeværelsen udenfor det afrikanske kontinent.
Disclaimer:HC Andersen Capital modtager betaling fra Mdundo for en Corporate Visibility/Digital IR abonnementsaftale. Michael Friis kl. 13.34, d. 24-01-2025.