You seem to be using a wider screen, would you like to enable a wider viewing experience on this page?
Mød og stil spørgsmål til koncernchef Michael Rasmussen om Nykredits købstilbud på Spar Nord
Du kan allerede nu tilmelde dig eventet og sende dine spørgsmål ind. Du behøver ikke at deltage live for at sende spørgsmål til præsentationen.
Nykredit fremsatte 8. januar 2025 et anbefalet frivilligt kontant købstilbud på Spar Nord og ønsker via en sammenlægning med Nykredit Bank at skabe Danmarks tredjestørste bank.
Bestyrelsen i Spar Nord anbefaler aktionærerne i Spar Nord at acceptere tilbuddet, der lyder på DKK 210 kontant pr. Spar Nord-aktie, svarende til en præmie på ca. 49% sammenholdt med kursen dagen før offentliggørelsen af Nykredits beslutning om at fremsætte tilbuddet.
For at give Spar Nord-aktionærer en introduktion til tilbuddet og uddybe Nykredits ambitioner med overtagelsen af Spar Nord har vi efter aftale med Spar Nord – tirsdag d. 14. januar 2025 kl. 14.30 – fornøjelsen at invitere til et online-event med koncernchef i Nykredit – Michael Rasmussen. Foruden præsentationen vil Michael Rasmussen også svare på spørgsmål fra publikum.
Er du aktionær i Spar Nord, opfordrer vi desuden til, at du læser tilbudsdokumentet, inden du tager stilling til, om du vil acceptere tilbuddet fra Nykredit. Det kan du finde her: Nykredit offentliggør overtagelsestilbud på Spar Nord ← Spar Nord
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Spar Nord for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 10.51 d. 10/1-2025.
Disclaimer:
Denne præsentation udgør ikke et tilbud om eller en opfordring til at købe værdipapirer i Spar Nord Bank A/S (”Spar Nord Bank”) eller i Nykredit Realkredit A/S (”Nykredit”). Præsentationen udgør ikke et tillæg til det frivillige offentlige overtagelsestilbud som fremsat af Nykredit til aktionærerne i Spar Nord Bank (”Tilbuddet”) og er ikke en del af Tilbuddet. Tilbuddet fremsættes udelukkende i form af det af Nykredit offentliggjorte tilbudsdokument (”Tilbudsdokumentet”) af 8. januar 2025, som godkendt af Finanstilsynet. Tilbudsdokumentet indeholder de fuldstændige vilkår og betingelser for Tilbuddet, herunder oplysninger om, hvordan det kan accepteres. Spar Nord Banks aktionærer anbefales at læse Tilbudsdokumentet og tilhørende dokumenter, da de indeholder vigtige oplysninger, der bør læses omhyggeligt, før der træffes beslutning med hensyn til accept af Tilbuddet. Aktionærernes eventuelle accept af Tilbuddet bør alene baseres på de i Tilbudsdokumentet indeholdte oplysninger. Denne præsentation henvender sig ikke til Spar Nord Bank aktionærer, hvis deltagelse i Tilbuddet kræver udstedelse af et tilbudsdokument, registrering eller andre aktiviteter, bortset fra hvad der kræves i henhold til dansk ret (og i forhold til aktionærer i USA Section 14(e) og gældende bestemmelser i Regulation 14E udstedt i henhold til U.S Securities Exchange Act af 1934, som ændret). Tilbuddet fremsættes ikke og vil ikke blive fremsat, hverken direkte eller indirekte, til aktionærer bosiddende i nogen jurisdiktion, hvor fremsættelse af Tilbuddet eller accept heraf ville være i strid med den pågældende jurisdiktions lovgivning. Enhver person, der kommer i besiddelse af denne præsentation, Tilbudsdokumentet eller noget andet dokument, der indeholder en henvisning til Tilbuddet, forventes og forudsættes selv at indhente alle nødvendige oplysninger om eventuelle gældende begrænsninger samt at overholde disse. Denne præsentation er udarbejdet til informationsformål og indeholder alene et sammendrag af visse oplysninger med relevans for Tilbuddet. Indholdet af præsentationen er ikke, og foregiver ikke at være, udtømmende, hvorfor Spar Nord Bank aktionærer, forud for accept af Tilbuddet, anbefales at læse Tillbudsdokumentet grundigt. Der afgives ingen erklæring, garanti eller indeståelse, hverken udtrykkelig eller underforstået, om rimeligheden, nøjagtigheden, fuldstændigheden eller rigtigheden af de oplysninger eller synspunkter, der er indeholdt i denne præsentation, ligesom indholdet heraf ikke vil blive opdateret og de meninger, der udtrykkes i præsentationen, kan ændres uden varsel. Nykredit kan ikke give sikkerhed for, at Tilbuddet vil blive gennemført på den måde og inden for den tidshorisont, der er beskrevet i denne præsentation, om overhovedet. Tilbudsdokumentet er offentliggjort i Finanstilsynets OAM-database på https://oam.finanstilsynet.dk/ og er desuden, med visse begrænsninger, tilgængeligt på https://www.nykredit.com/kobstilbud-spar-nord/ og på https://www.sparnord.dk/investor-relations/overtagelsestilbud.