You seem to be using a wider screen, would you like to enable a wider viewing experience on this page?
Netcompany – Præsentation af årsregnskabet for 2024
Du kan allerede nu tilmelde dig eventet og sende dine spørgsmål ind. Du behøver ikke at deltage live for at sende spørgsmål til præsentationen.
Netcompany offentliggør efter planen sit årsregnskab for 2024 – tirsdag d. 28. januar 2024. Senere i samme uge – fredag d. 31. januar kl. 11.00 - har vi fornøjelsen at invitere til en præsentation af regnskabet med CFO Thomas Johansen, der også vil svare på spørgsmål fra publikum.
Foruden selve regnskabet vil der formentlig også være mulighed for at høre mere om en række af de nye aftaler som Netcompany har indgået i løbet af 2024, bl.a. indenfor luftfart og skatteområdet, hvor Netcompany er blevet valgt som samarbejdspartner og leverandør i en række forskellige europæiske geografier.
For hele 2024 lyder den aktuelle guidance fra Netcompany på en omsætningsvækst på 7-10% imens adjusted EBITDA-margin ventes at lande i intervallet 15-18%. Det svarer til at omsætningen i 2024 ventes at lande på DKK 6.504-6.686 mio. Her ligger konsensusforventningerne på omsætningen ifølge Capital IQ blandt 8 analytikere på DKK 6.599 mio. EBITDA-ventes ud fra ovenstående guidance at lande i intervallet DKK 976-1.204 mio. Her ligger konsensus på DKK 1.162 mio.
For 2025 lyder konsensus blandt de samme 8 analytikere på en omsætning på DKK 7.106 mio., svarende til en vækst på ca. 8,5% sammenholdt med 2024 estimaterne. EBITDA ventes at lande på DKK 1.360 mio. Det svarer til en margin på 18,4% og en vækst på 17,0% i forhold til 2024 estimaterne.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Netcompany for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 13.20 d. 08/01-2025.