You seem to be using a wider screen, would you like to enable a wider viewing experience on this page?
NORDEN - Præsentation af årsrapporten 2023
Du kan allerede nu tilmelde dig eventet og sende dine spørgsmål ind. Du behøver ikke at deltage live for at sende spørgsmål til præsentationen.
NORDEN offentliggør efter planen sit årsregnskab for 2023 – torsdag d. 8. februar 2024 fra morgenstunden. Allerede samme formiddag har vi kl. 9.30 fornøjelsen at indbyde til en gennemgang af årsregnskabet med CFO Martin Badsted.
Foruden udviklingen i årets sidste kvartal kommer markedet formentlig til at holde øje med nye udbytter og aktietilbagekøb, som aktionærerne har været begunstiget af i 2023. Analytikerne forventer ifølge Refinitiv et udbytte på DKK 10 pr. aktie i forbindelse med årsregnskabet, hvilket er på linje med niveauet ved hvert af de to foregående kvartaler, hvor der er blevet udloddet ekstraordinære udbytter.
NORDEN indsnævrede i forbindelse med regnskabet for 3. kvartal 2023 i starten af november sidste år sin guidance for 2023, og venter nu et resultat i intervallet USD 380-420 mio. (fra tidligere USD 360-420 mio.). Konsensusforventningerne til 2023 ligger ifølge Refinitiv blandt 3 analytikere på USD 402 mio.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra NORDEN for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 11.14 d. 15/01-2024.