You seem to be using a wider screen, would you like to enable a wider viewing experience on this page?
North Media – Præsentation af Q3 2023
North Media er regnskabsaktuelle med tal for 3. kvartal 2023 – onsdag d. 1. november. Dagen efter – torsdag d. 2. november kl. 15.00 - indbyder vi til en præsentation af regnskabet med CFO Kåre Stausø Wigh.
Fokus i regnskabet vil formentlig være på udviklingen i Last Mile, hvor FK Distribution har været noget under pres i den første del af 2023, hvilket har ramt både omsætningen og indtjeningen. Markedet kommer formentlig også til at holde øje med udviklingen i selskabets værdipapirportefølje, der har oplevede et markant løft i store dele af 2023, men formentlig også er kommet under pres de seneste par måneder, hvor aktiemarkedet overvejende har været negativt.
Ved det seneste regnskab for 2. kvartal 2023 tilbage i august måned foretog North Media mindre justeringer i sin guidance for hele 2023. Således venter North Media nu en omsætning for helåret på DKK 935-970 mio. (fra tidligere DKK 920-975 mio.). EBIT ventes nu at lande på DKK 135-160 mio. (fra tidligere DKK 125-160 mio.).
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra North Media for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 15.20 d. 3/10-2023.