You seem to be using a wider screen, would you like to enable a wider viewing experience on this page?
Scandinavian Medical Solutions - Præsentation af årsrapporten 2023/24
Du kan allerede nu tilmelde dig eventet og sende dine spørgsmål ind. Du behøver ikke at deltage live for at sende spørgsmål til præsentationen.
Den 20. november 2024 forventer Scandinavian Medical Solutions at aflægge årsrapporten for regnskabsåret 2023/24, der løber fra 1. oktober 2023 til 30. september 2024. Dagen efter, den 21. november 2024 kl. 10:30, vil selskabets ledelse præsentere regnskabet og forventningerne til det nye regnskabsår 2024/25 samt svare på spørgsmål fra tilhørerne i et online live-event.
I regnskabsåret 2023/24 forventer Scandinavian Medical Solutions en omsætning på mellem DKK 210-230 mio. (ca. 10-20% vækst) og et EBITDA på mellem DKK 20-23 mio. (DKK 21,1 mio. i 2022/23). I halvårsrapporten for 2023/24 var selskabets omsætning på DKK 102,5 mio., og EBITDA var på DKK 8 mio. EBITDA var særligt påvirket af en række investeringer i første halvår til bl.a. et ERP-system, opstartsomkostninger til det amerikanske datterselskab samt nye medarbejdere. Blandt de seneste nyheder har Scandinavian Medical Solutions haft et godt momentum i større annoncerede aftaler til markedet, herunder senest også en udlejningsaftale på en MRI-løsning indgået gennem det amerikanske datterselskab. Nyt omkring udviklingen på det amerikanske marked ventes at komme i fokus i regnskabspræsentationen.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Scandinavian Medical Solutions for en Corporate Visibility/Digital IR abonnementsaftale. /Kasper Lihn 16.09, 21. oktober 2024.