You seem to be using a wider screen, would you like to enable a wider viewing experience on this page?
TORM - Introduktion til aktien
Du kan allerede nu tilmelde dig eventet og sende dine spørgsmål ind. Du behøver ikke at deltage live for at sende spørgsmål til præsentationen.
Vi har den store fornøjelse at indbyde til et af vores ”Introduktion til Aktien”-events med TORM, der med en aktuel markedsværdi på over DKK 19 mia. er blandt de største shipping-aktier på Nasdaq Copenhagen.
Vores virtuelle event med en introduktion til TORM finder sted – tirsdag d. 20. februar kl. 14.00 – og med fra selskabet har vi ledelsen repræsenteret ved CEO Jacob Meldgaard og CFO Kim Balle. De vil give en bred introduktion til TORM med fokus på bl.a. de primære aktiviteter, enkelte forretningsområder, finansielle mål, samt en kort gennemgang af det seneste regnskab for 3. kvartal 2023. Samtidig vil der som sædvanlig være mulighed for at publikum kan stille spørgsmål.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra TORM for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 12.59 d. 30/1-2024.