Dagens aktienyheder 06/09: Ascelia Pharma, GrønlandsBANKEN og Sampo
Ascelia Pharma annoncerede det endelige udfald af deres kapitalforhøjelse inden børslukningen i går torsdag. Her kan du finde link til pressemeddelelsen samt vores seneste interview med Vicedirektør Julie Waras Brogren: https://www.inderes.dk/analyst-comments/ascelia-pharma-outcome-of-rights-issue
GrønlandsBANKEN meddelte i går at banken undersøger muligheden for at udstede supplerende kapital (tier 2), som en del af en løbende proces med at optimere bankens kapitalstruktur. En eventuel udstedelse ventes at finde sted inden udgangen af 3. kvartal 2024. Nykredit Bank er valgt som arrangør af udstedelsen.
Det aktuelle ombytningstilbud fra Sampo til aktionærerne i Topdanmark udløber på mandag d. 9. september kl. 23.59. Bemærk dog at nogle banker kan have en tidligere frist, der kan kræve handling før, det vil sige allerede i dag. Du kan finde mere information om tilbuddet her, alle relevante dokumenter, og en oversigt over de mest gængse spørgsmål til processen: https://www.topdanmark.com/investorer/overtagelses-tilbud/. Samtidig kan du også se en optagelse med Head of Investor Relations hos Topdanmark – Robin Løfgren, der svarer på spørgsmål om ombytningstilbuddet, herunder en række praktiske forhold: https://www.inderes.dk/videos/mest-stillede-sporgsmal-interview-med-topdanmark-head-of-investor-relations-robin-lofgren
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.
Kasper Lihn - 06/09-2024 kl. 09:05.