Dagens aktienyheder 07/05: Gubra, WindowMaster, Netcompany og Agillic
Dagens aktienyheder 07/05: Gubra, WindowMaster, Netcompany og Agillic
Gubra hævede i går efter markedets lukning forventningerne til 2024 som følge af øget aktivitet indenfor området for vægttabsmedicin, så selskabet nu forventer organisk vækst i omsætningen i selskabets serviceforretning (CRO) på 15-20 % (tidligere 10-15%) og en justeret EBIT-margin på 28-31% (tidligere 25-28%). Her til morgen offentliggjorde Gubra så deres regnskab for 1. kvartal 2024, hvor omsætningen i selskabets serviceforretning (CRO) voksede hele 51 procent i kvartalet, medens den justerede EBIT-margin udgjorde 39 procent. Selskabets CEO Henrik Blou og CFO Kristian Borbos deltager i dag kl. 12 på et event hos HCA, hvor de gennemgår regnskabet og svarer på spørgsmål. Du kan tilmelde dig her: https://lnkd.in/dQi4yAC5
WindowMaster annoncerede i går, at selskabet har vundet en ny kontrakt, der involverer opførelsen af en ny kontorbygning i Tyskland. Udover levering af aktuatorer skal WindowMaster også levere og idriftsætte det tilpassede styresystem til store bygninger, NV Advance®. Projektet ventes afsluttet ved udgangen af 2024. Selskabet har kommunikeret denne ordre som en investornyhed, da den udgør en værdi på over DKK 1 mio. jf. selskabets kommunikationspolitik. Læs mere her: https://lnkd.in/dDgYS3KH
Du kan læse den seneste investment case one-pager på WindowMaster her: https://lnkd.in/gB6F_kHH
Netcompany får hævet sit kursmål af både Morgan Stanley og Barclays til henholdsvis DKK 280 (fra DKK 260) og DKK 215 (fra DKK 200). Begge fastholder deres respektive anbefaling på aktien – Morgan Stanley på Equalweight og Barclays på Underweigth.
Agillic er her til morgen ude med regnskab for Q1 2024. I første kvartal faldt den samlede omsætning med 9% YoY til DKK 14,8 mio. og total ARR (ARR subscriptions og ARR transactions) faldt med 15% til DKK 61,1 mio. ved udgangen af kvartalet. ARR subscriptions faldt med 4% til DKK 52,2 mio. som følge af teknologikonsolideringer og M&A i Agillics kundebase. EBITDA blev forbedret til DKK 0,6 mio. (DKK 0,0 mio. i Q1 2023), der afspejler en tilpasset omkostningsstruktur til det aktuelle aktivitetsniveau. Agillics 2024 guidance fastholdes, hvilket implicit indikerer en markant fremgang i resten af 2024. Agillic forventer vækst fra både eksisterende kunder og nye kunder. Her til formiddag kl. 10:00 vil Agillics ledelse præsentere regnskabet og forventningerne til resten af 2024. Tilmeld dig eventet og stil dine spørgsmål her: https://lnkd.in/dMuYQe9t
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.
Jesper Thomsen - 07/05-2024 kl. 09:02.