Copyright © Inderes 2011 - present. All rights reserved.
Log ind for at modtage meddelelser.
  • Latest
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Dividends Calendar
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team
Analytikerkommentar

Dagens aktienyheder 09/02: Green Hydrogen Systems, Sparekassen Sjælland-Fyn, Ascelia Pharma, Shape Robotics, Boozt og NORDEN

Green Hydrogen SystemsSparekassen Sjælland-FynAscelia PharmaShape Robotics

Green Hydrogen Systems annoncerede kort efter markedsluk i går en ny ordre og i den forbindelse også en opjustering af selskabets guidance-interval for omsætningen i 2024. Ordren omfatter 9 enheder af selskabets HyProvide A-Series elektrolysator med en samlet kapacitet på i alt 8,1 MW. Enhederne er planlagt til levering i 2024 og 2025. Med ordren opjusterede Green Hydrogen Systems kort efter guidance for omsætningen i 2024 til intervallet DKK 125-165 mio. (tidligere DKK 110-150 mio.). Læs mere her: https://www.inderes.dk/analyst-comments/green-hydrogen-systems-annoncerer-ordre-og-opjusterer-guidance-interval-for-omsaetning-i-2024

Sparekassen Sjælland-Fyn har her til morgen offentliggjort sit årsregnskab for 2023, der i lighed med hvad vi har set hos en lang række andre børsnoterede pengeinstitutter, viser en markant fremgang i 2023 efter to opjusteringer og to indsnævringer af guidance i løbet af året. Læs hele vores kommentar her og tilmeld dig vores kommende event: https://www.inderes.dk/analyst-comments/sparekassen-sjaelland-fyn-arsregnskab-for-2023-med-solid-afslutning-pa-aret

Ascelia Pharma har her til morgen offentliggjort regnskab for 4. kvartal 2023, der som ventet viser et underskud på SEK 11,1 mio. Underskuddet for hele 2023 udgjorde SEK 110,9 mio. Selskabets igangværende re-vurdering af de allerede indsamlede data for at gennemføre selskabets udskudte SPARKLE-studie kører efter planen, hvor der forventes resultater i maj 2024. Likviditetsbeholdningen udgjorde SEK 21,9 mio. ved udgangen af 4. kvartal, men selskabet har efterfølgende øget kapitalberedskabet med yderligere op til SEK 35 mio., hvorefter Ascelia Pharma forventer at dette sikrer tilstrækkelig kapital indtil 2. kvartal 2025.  I anledning af regnskabet deltager Ascelia Pharma på et event hos HC Andersen Capital i dag kl. 11:30, som du kan tilmelde dig her: https://www.inderes.dk/videos/ascelia-pharma-presentation-of-full-year-report-2023

Shape Robotics indkaldte i går efter markedsluk til ekstraordinær generalforsamling fredag den 1. marts 2024 for at søge bemyndigelse til at rejse kapital gennem en rettet aktieemission. I den forbindelse melder selskabet her til morgen også, at Shape Robotics’ ledelse og bestyrelse udelukkende vil forfølge en rettet aktieemission med et minimum provenu på mellem DKK 30-35 mio. Intentionen om at rejse kapital blev fremlagt i forbindelse med udmeldingen på 2024 guidance i december 2023. Læs mere her: https://www.inderes.dk/releases/shape-robotics-changes-to-capital-fundraising-approach  

Efter årsregnskabet i går fra Boozt har en række banker ændret deres kursmål på aktien. Således hæver svenske Carnegie kursmålet til SEK 160 pr. aktie fra tidligere SEK 140, og fastholder anbefalingen på Køb. Norske DNB hæver kursmålet til SEK 135 pr. aktie fra tidligere SEK 130, og fastholder anbefalingen på Hold. Boozt-aktien lukkede i går i kurs SEK 122,3 efter en stigning på omkring 2%. Husk at vi afholder event med selskabet på mandag d. 12. februar kl. 10.00 med tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/boozt-praesentation-af-q4-2023

NORDEN var i går regnskabsaktuelle med tal for 2023. Det har fået den svenske storbank SEB til at sænke sit kursmål på aktien til DKK 410 pr. aktie fra tidligere DKK 435 imens anbefalingen fastholdes på Køb. NORDEN-aktien blev i går sendt ned med omkring 8,5% til kurs DKK 328,8. Hvis du vil høre mere om regnskabet, og de nye forventninger til 2024, afholdt vi i går event med NORDEN CFO Martin Badsted, som du kan se en optagelse af her: https://www.inderes.dk/videos/norden-praesentation-af-arsrapporten-2023

Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.

Kasper Lihn - 09/02-2024 kl. 09:07.

Forum opdateringer
Green Hydrogen Systems har her til morgen annonceret en ordre på 0,9 MW, og har dermed i januar annonceret ordrer for 8,1 GW. Ordren skal leveres...
27.1.2023, 10.15
by Kasper Lihn
1
Green Hydrogen Systems er indtil videre (24-01-2023 kl. 14:50) vinderen på det danske aktiemarked i 2023. I går efter markedsluk var selskabet...
24.1.2023, 13.50
by Kasper Lihn
1
GHS Har netop præsenteret deres Q3 regnskab, som kan ses her: *Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskabet for en Digital...
3.11.2022, 10.48
by Asbjorn Scheller
0
Husk at læse hele vores research disclaimer på https://www.inderes.dk/disclaimer. Dansk: Green Hydrogen Systems er en OEM-fabrikant (Original...
3.11.2022, 10.46
by Asbjorn Scheller
0
Find us on social media
  • Inderes Forum
  • Youtube
  • Facebook
  • X (Twitter)
Tag kontakt
  • info@hcandersencapital.dk
  • Bredgade 23B, 2. sal
    1260 København K
Inderes
  • Om os
  • Our team
  • Inderes as an investment
  • Services for listed companies
Our platform
  • FAQ
  • Servicevilkår
  • Privatlivspolitik
  • Disclaimer
Inderes’ ansvarsfraskrivelse kan findes her. Detaljeret information om hver aktie, der aktivt overvåges af Inderes og HC Andersen Capital, er tilgængelig på de virksomhedsspecifikke sider på Inderes' hjemmeside. © Inderes Oyj. All rights reserved.

  • Latest
  • Markeder
    • Aktieoversigt
    • Finanskalender
    • Dividends Calendar
    • Research
    • Artikler
  • InderesTV
  • Forum
  • Om os
    • Fulgte selskaber
    • Team

Privatlivspræferencer

Inderes bruger cookies for at give en bedre brugeroplevelse og en personlig service. Ved at give samtykke til brugen af cookies kan vi udvikle en endnu bedre service og vil kunne levere indhold, der er interessant for dig.