Dagens aktienyheder 17.12.2024: Bioporto, Skjern Bank, Netcompany og Gomspace
Dagens aktienyheder med:
Bioporto: Nuværende formand trækker sig og ny profil søges, læs mere her: Ny formand
Skjern Bank: Selskabet har her til morgen opdateret sine 2024 forventninger, og melder samtidig ud om forventningerne til 2025. Således ventes der nu et resultat før skat på DKK 350-360 mio. (fra tidligere DKK 340-360 mio.). Til sammenligning realiserede Skjern Bank i rekordåret 2023 et resultat før skat på DKK 344 mio. og indledte året med en guidance for 2024 på DKK 270-300 mio. For det kommende 2025 venter Skjern Bank et resultat før skat på DKK 280-310 mio. Årsregnskabet for 2024 ventes offentliggjort torsdag d. 6. februar 2025. Du finder mere materiale om Skjern Bank på vores hjemmeside her: Skjern Bank
Netcompany: Selskabet har her til morgen annonceret at man indgår en aftale med lufthavnen i München, der er den anden største i Tyskland med omkring 50 mio. passagerer årligt. Netcompany skal levere den digitale infrastruktur til lufthavnen, og er samtidig valgt som strategisk partner på en rammeaftale for en omfattende digital transformation. Aftalen er baseret på Netcompany’s AIRHART platform der i andre brancher er kendt som PULSE. Du kan læse hele nyheden fra Netcompany her: Netcompany
Gomspace: Selskabet har her til morgen annonceret en ny stor kontrakt på SEK 61 mio. (EUR 5,3 mio.) med Unseenlabs vedr. design og udvikling af avancerede mikrosatelitter. Nyheden kommer efter, at GomSpace tidligere i maj måned annoncerede en aftale med Unseenlabs inden for mikrosatellitter. Kontrakten strækker sig over ca. 18 måneder, med projektafslutning (efter lancering) målrettet til 2026. Deltag på vores event i morgen - Gomspace
Disclaimer: Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.
Claus Thestrup - 17/12-2024 kl. 09:09.