Dagens aktienyheder 21/05: Shape Robotics og GomSpace
Dagens aktienyheder 21/05: Shape Robotics og GomSpace
Shape Robotics har her til morgen aflagt Q1 2024 regnskab. Omsætningen vokser med 84% til DKK 34,9 mio. Indtjeningen og bruttomarginen går tilbage, som dog delvist kan forklares i kompositionen af ordrer uden Fable robotter og specifikke udbud. Selskabet fastholder forventningerne om at nå en omsætning på DKK 300 mio. samt et EBITDA på minimum DKK 25 mio. i 2024. Selskabet melder også, at de nu har færdiggjort strategiplanen frem til 2027 med målsætningen om en omsætning på 1 mia. og en EBITDA margin på 12-15% ved blandt andet at kopiere succesen og forretningen fra Rumænien og Moldova til andre lande, herunder Polen. Læs mere her: https://view.news.eu.nasdaq.com/view?id=bddc4570c3a31699d31682b3af83ced9f&lang=en&src=listed
I forbindelse med GomSpaces Q1 2024 rapportering har vi opdateret vores investment case one-pager. Første kvartals vækst og indtjening var påvirket af oprydningen af ordrebogen sidste år. De fremadrettede indikatorer, såsom cash flow, ordreindgang på produktsalg og USA, viste dog et andet billede. Læs mere her: https://www.inderes.dk/research/gomspace-one-pager-good-momentum-on-forward-looking-indicators
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR aftale.
Jesper Thomsen - 21/05-2024 kl. 09:04.