Dagens aktienyheder 02/01: Fokus på banksektoren
Med lukkekurserne fra 30/12-2024 i hus kan vi nu gøre status over kursudviklingen blandt de børsnoterede danske pengeinstitutter i 2024. Ikke overraskende er Spar Nord den mest stigende aktie i finanssektoren efter, at Nykredit i december 2024 lagde et bud på banken med en præmie på omkring 50%. Dermed ender Spar Nord i plus med ca. 93% i 2024, og tages der også højde for udbytter har aktien i 2024 givet et samlet afkast på omkring 110%. På de følgende pladser i top-5 finder vi Skjern Bank (ca. 46% kursafkast), Danske Andelskassers Bank (ca. 35%), Sydbank (ca. 29%) og Djurslands Bank (ca. 26%). Kendetegnet ved disse 4 aktier er, at de også vurderes at kunne komme spil ved en fortsat konsolidering af sektoren. Det emne tog vi bl.a. op i denne udgave af Aktier i Vælten fra midten af december 2024, som du kan se eller gense her: https://www.youtube.com/watch?v=RZ4v4Q9uVaE&t=1s
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Spar Nord og Skjern Bank for en digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale.
/Kasper Lihn kl. 09:12 d. 02/01-2025.