Dagens aktienyheder 14/01: Netcompany, GreenMobility og WindowMaster
WindowMaster melder her til morgen, at selskabet har vundet en ny stor kontrakt på at renovere en kontorbygning til en dansk IT-virksomhed i Ballerup. WindowMaster skal levere en større løsning, og kontrakten har en værdi på over DKK 5 mio. Projektet forventes afsluttes i 2025. Læs hele nyheden her: https://www.inderes.dk/releases/windowmaster-international-as-wins-new-contract-for-danish-it-company-in-ballerup-dk
Netcompany og Forca, der er en sammenslutning af en række danske pensionsselskaber, meddelte i går at man har indgået et partnerskab omkring udviklingen af en markedsledende teknologiplatform til håndtering af medlemmernes pension. Den nye platform er baseret på en række af Netcompany’s eksisterende teknologier og løsninger, koblet med Festina Finance’s kernesystem – Festina Life and Pension. Netop Festina Finance erhvervede Netcompany i september 2023 en 20% ejerandel i. Aftalen imellem Netcompany og Forca har en værdi på DKK 1 mia., og løber over 10 år med mulighed for en 12-års forlængelse.
Investeringsbanken ABG Sundal Collier sænker her til morgen sin anbefaling på Netcompany til Hold fra tidligere Køb. Samtidig reduceres kursmålet til DKK 360 fra DKK 370 pr. aktie. Af de 8 analytikere der leverer estimater til MarketScreener har de 3 anbefalingen ”Køb” imens 5 anbefaler ”Hold”. Det gennemsnitlige kursmål er på DKK 350. Netcompany lukkede mandag i kurs DKK 338 efter et marginalt fald over dagen på 0,3%.
GreenMobility annoncerede efter markedsluk i går, at selskabets storaktionær, Strategic Investments, har øget aktiebeholdningen til mere end 20% af aktiekapitalen og stemmerettighederne pr. 30. december 2024. I sidste uge annoncerede GreenMobility også, at Kapitalforeningen Bankinvest Select har reduceret aktiebeholdningen til under 5,0% af aktiekapitalen og stemmerettighederne pr. 10. oktober 2024.
Disclaimer: HC Anderen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. CEO i HC Andersen Capital, Tue Østergaard, ejer aktier og er bestyrelsesformand i GreenMobility A/S.
/Jesper Thomsen kl. 09:10 (opdateret kl. 09:19) d. 14/01-2025.