Dagens aktienyheder 19/02: ISS A/S og Danske Bank

Dagens aktienyheder 19/02: ISS A/S og Danske Bank
ISS offentliggør efter planen sit årsregnskab for 2024 i morgen torsdag d. 20. februar fra morgenstunden. De seneste konsensusforventninger indsamlet af ISS selv blandt 13 analytikere viser at der i Q4 2024 ventes en organisk vækst på 5,6%. For helåret 2024 lyder de organiske vækstforventninger også på 5,6% - her guider ISS selv for 5-6%. Operating margin ventes blandt analytikerne at lande omkring 5,12% sammenholdt med ISS egne forventninger om en operating margin over 5%. Frit cash flow estimeres til DKK 1.835 mio. og her lyder den seneste guidance fra ISS på over DKK 1.800 mio. For 2025 lyder analytikernes estimater på de samme tre mål på 4,1% organisk vækst, 5,16% operating margin og frit cash flow på DKK 2.566 mio. Husk at vi på fredag d. 21. februar kl. kl. 10.00 afholder vores første event med ISS, hvor CEO Kasper Fangel præsenterer regnskabet. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/iss-praesentation-af-arsregnskabet-for-2024
Event med Danske Bank i dag er desværre blevet aflyst. Der vil senere komme et nyt tidspunkt.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale.
/Jesper Thomsen kl. 09:01 d. 19/02-2025