Dagens aktienyheder 22/11: Scandinavian Medical Solutions, Audientes og Aktier med Friis
Scandinavian Medical Solutions præsenterede tidligere på ugen resultaterne for 2023/24 regnskabsåret og præsenterede de nye forventninger til 2024/25. I den forbindelse opdaterede vi i går eftermiddags vores investment case one-pager, som kan læses her: https://www.inderes.dk/research/scandinavian-medical-solutions-one-pager-the-foundation-is-now-built-for-the-next-growth-phase
Scandinavian Medical Solutions annoncerede i går eftermiddag også et større salg af en MRI-scanner til en amerikansk kunde, der er håndteret gennem den danske salgsorganisation. Salget udgør en værdi på mellem DKK 2 mio. til under DKK 3,5 mio. jf. selskabets informations- og kommunikationspolitik. Scanneren er leveret i uge 47.
Audientes har efter markedsluk aflagt regnskabet for tredje kvartal 2024, hvor omsætningen lander på ca. DKK 0,3 mio. og EBITDA på DKK -0,9 mio., som dog er en forbedring i forhold til sidste års negative EBITDA på DKK -2,3 mio. Selskabet melder, at de fortsat arbejder på kapitaliseringen af selskabet frem imod lanceringer i både Japan og Kina og melder i regnskabet, at de arbejder på et EUR 2 mio. ikke udvandende obligationslån, udover andre tiltag til at skaffe kapital. Selskabet melder også, at de er påbegyndt arbejdet med at udvikle nye stilformer af høreapparater. Du kan møde ledelsen i dag og stille spørgsmål, når de fremlægger resultaterne. Tilmeld dig og stil spørgsmål her: https://www.inderes.dk/videos/audientes-presentation-of-q3-2024-report
I denne uges Aktier med Friis ser vi tilbage på en uge med lidt mere dans på stedet og lidt mere afdæmpet handel, men med fortsat trade på Trump som præsident. Se med og stil spørgsmål live her: https://www.inderes.dk/videos/aktier-med-friis-uge-47-2024
HC Andersen Capital modtager betaling fra selskaberne for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale.
/Kasper Lihn kl. 08:52, d. 22/11-2024.