Dagens aktienyheder 25/03: GreenMobility A/S og Flügger group A/S

Dagens aktienyheder 25/03: GreenMobility A/S og Flügger group A/S
GreenMobility aflagde sidste uge 2024 regnskab. I den fortsættende forretning leverede selskabet en omsætning på DKK 129,5 mio. en vækst på 72%, hvilket resulterede i et EBITDA i på DKK 35,8 mio., der er en markant forbedring ift. DKK 5,2 mio. For 2025 guider selskabet om en omsætningsvækst på mellem 7-13% og vækst i EBITDA på 20-40%. Se med i dag, og stil spørgsmål, når vi sammen med ledelsen løber resultaterne igennem, samt ser nærmere på hvad der ligger bagved indeværende års forventninger. https://www.inderes.dk/videos/greenmobility-presentation-of-the-2024-annual-report
Flügger offentliggjorde i sidste uge sin kvartalsmeddelelse for 3. kvartal 2024/25. Opdateringen dækker perioden 1. maj 2024 til 31. januar 2025, og indeholder alene omsætningstal og en kort opdatering, og er altså ikke et fuldt regnskab. I Q3 2024/25, der historisk er årets mindste kvartal, omsatte Flügger for DKK 447 mio., hvilket er en lille fremgang på 1% i forhold til samme kvartal året før hvor omsætningen lå på DKK 441 mio. Det dækker over fremgang i Polen og Sverige, mens de øvrige markeder er næsten uændret. Vil du høre mere om kvartalet har vi senere i dag kl. 13.00 - fornøjelsen at invitere til en gennemgang med CEO Sune Schnack og CFO Lucas Eichild. Her vil der også være mulighed for at stille spørgsmål til ledelsen. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/flugger-praesentation-af-kvartalsopdatering-for-3-kvartal-202425
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale.
/Jesper Thomsen kl. 09:00 d. 25/03-2025