Dagens aktienyheder 27/01: Netcompany og Ascelia Pharma AB

Dagens aktienyheder 27/01: Netcompany og Ascelia Pharma AB
Netcompany offentliggør efter planen sit årsregnskab for 2024 i morgen – tirsdag d. 28. januar 2024. For hele 2024 lyder den aktuelle guidance fra Netcompany på en omsætningsvækst på 7-10%, imens adjusted EBITDA-margin ventes at lande i intervallet 15-18%. For 2025 lyder konsensus blandt de samme 8 analytikere på en omsætning på DKK 7.106 mio., svarende til en vækst på ca. 8,5% sammenholdt med 2024 estimaterne. EBITDA ventes at lande på DKK 1.360 mio. Det svarer til en margin på 18,4%, og en vækst på 17,0% i forhold til 2024 estimaterne. På fredag d. 31. januar kl. 11.00 har vi fornøjelsen at invitere til en præsentation af regnskabet med CFO Thomas Johansen, der også vil svare på spørgsmål fra publikum. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/netcompany-praesentation-af-arsregnskabet-for-2024
Ascelia Pharma: Selskabet har til morgen offentliggjort at de deltager på den årlige ESGAR (European Society of Gastrointestinal and Abdominal Radiology) konference i Amsterdam den 13-16 maj 2025 med tre såkaldte poster præsentationer på Orviglance SPARKLE fase 3 data. Læs meddelelsen her: https://www.ascelia.com/mfn_news/ascelia-pharma-announces-acceptance-of-three-scientific-abstracts-with-sparkle-phase-3-data-at-the-european-society-of-gastrointestinal-and-abdominal-radiology-annual-meeting/
Ørsted var aktien i vælten i sidste uge med nye store US nedskrivninger. I vores programserie aktier i vælten så vi ind på blandt andet hvordan aktien er værdisat, og hvad er det, som driver købere og sælgere i aktien lige. Se videoen her: https://www.inderes.dk/videos/aktier-i-vaelten-orsted-fremtidige-projekter-er-naesten-domt-ude-er-det-rigtigt
I sidste uges aktier med Friis så vi på den hæsblæsende første uge med Trump ved roret, og om vi overhovedet kunne lære noget af det, eller blot må leve fra dag til dag: desuden så vi på om håb er blevet et investeringstema, eller der er andet som driver de europæiske aktier, der har taget førertrøjen i starten af 2025. https://www.inderes.dk/videos/aktier-med-friis-uge-4-2025
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra de nævnte selskaber for en digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale.
/Jesper Thomsen kl. 08:59 d. 27/01-2025