Foreløbige 2021 Resultater
GreenMobility A/S har i dag offentliggjort foreløbige 2021 resultater, hvor omsætningsvæksten lander på 79%, og samtidig melder om vækstforventninger på 60-75% til 2022
Den fulde regnskabsoffentliggørelse er skubbet til 30. marts 2022, hvor selskabet vil give mere detaljerede oplysninger samt operationelle data.
I de foreløbige tal offentliggjort i dag lander omsætningen på 62 mio. vs. en udmeldt guidance på DKK 60-70 mio.
På bundlinjen kan der rapporteres om et tab på DKK 52 mio., ned fra DKK 59 mio. i 2020, og under seneste guidance på et tab på DKK 55-65 mio.
Vi ser derfor lidt samme tendens i regnskabet som i de tidligere kvartaler, at omkostningsfokus og effektiviseringsplan, der blev udmeldt i sommers, skinner igennem. Vi må derimod afvente yderligere detaljer for, hvorfor omsætning lander i den lavere ende af guidance.
I løbet af 4. kvartal har selskabet annonceret et opkøb af hollandske Fetch, og dermed entre på det hollandske marked, samt at Århus nu ligesom København er profitabel på operationelt niveau.
I dagens melding giver selskabet også guidance for 2022. Her forventes omsætningen at lande på DKK 100-110 mio., en forventet vækst på 60-75% vs. 2021. Bundlinjen ventes at blive et tab på DKK 60-70 mio. Der ventes også en lancering i 2-4 nye byer for at nå en total på 13-15 byer i operation.
*Direktør for HCA Capital Tue Østergaard ejer aktier og er bestyrelsesformand i GreenMobility A/S. HC Andersen Capital modtager betaling for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Michael Friis Jørgensen d. 23-03-2022, kl. 14:50
GreenMobility
GreenMobility is a Danish company in the Mobility-as-a-Service space. GreenMobility operates a free-floating carsharing business of more than 1,000 electric vehicles across larger cities in Europe, aspiring to grow this number to around 10,000 in 2025. More than 100,000 people have signed up on the service, and users have access to the GreenMobility cars through the GreenMobility app. With thousands of daily trips, GreenMobility helps reduce congestion in cities with a climate impact. GreenMobility is listed at OMXC Small Cap in Denmark. The share was transferred to the Nasdaq Main Market in December 2020 from Nasdaq First North.
Read more on company page