GreenMobility: Leverer profitabel vækst i Q3 2024 og fastholder guidance for 2024
GreenMobility har her til morgen rapporteret Q3 2024 trading statement, der viser en 92% vækst på toplinjen i deres fortsættende forretning svarende til en omsætning på DKK 36,1 mio. i kvartalet.
Omsætning pr. bil vokser også i både København og Aarhus på trods af den massive tilgang af biler, der er flyttet fra udenlandske markeder. I København steg omsætningen pr. bil til DKK 9.400 i Q3 2024 (8% vækst sammenlignet med Q3 2023), og i Aarhus steg omsætningen pr. bil til DKK 6.300 i Q3 2024 (21% vækst sammenlignet med Q3 2023).
Resultat fra ophørte aktiviteter viser et negativt resultat på DKK -1,6 mio. i forhold til et akkumuleret tab på DKK -24,5 mio. i hele 2024 YTD. Dermed leveres der også på meldingen i forbindelse med andet kvartalsregnskabet om, at de største omkostninger til at gennemføre nedlukninger og flytninger af biler har ligget tidligere på året.
Det er andet kvartal i streg med profitabilitet fra den forsættende forretning, der viser et nettoresultat på DKK 2,4 mio. i Q3. Samlet set er GreenMobilitys nettoresultat, inkl. det negative resultat fra de ophørte aktiviteter, også positivt i Q3 2024 på DKK 0,8 mio.
Guidance for 2024 fastholdes. Der forventes fortsat en omsætning for hele 2024 på DKK 120-130 mio. og et nettoresultat for den fortsættende forretning på DKK 2-12 mio.
Læs hele Q3 opdateringen her: https://www.inderes.dk/releases/q3-2024-second-consecutive-quarter-of-profit
Du kan i morgen kl. 13:00 møde ledelsen, der kort vil fremlægge kvartalets resultater samt svare på spørgsmål i et online event. Tilmeld dig her og stil dine spørgsmål: https://www.inderes.dk/videos/greenmobility-presentation-of-q3-2024-trading-update
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra GreenMobility for en Digital IR aftale. CEO i HC Andersen Capital, Tue Østergaard, ejer aktier og er bestyrelsesformand i GreenMobility A/S. /Kasper Lihn, 11:33 d. 10. oktober 2024.
GreenMobility
GreenMobility is a Danish company in the Mobility-as-a-Service space. GreenMobility operates a free-floating carsharing business of more than 1,000 electric vehicles across larger cities in Europe, aspiring to grow this number to around 10,000 in 2025. More than 100,000 people have signed up on the service, and users have access to the GreenMobility cars through the GreenMobility app. With thousands of daily trips, GreenMobility helps reduce congestion in cities with a climate impact. GreenMobility is listed at OMXC Small Cap in Denmark. The share was transferred to the Nasdaq Main Market in December 2020 from Nasdaq First North.
Read more on company page