ISS: Leverer stærk afslutning på 2024, og iværksætter nyt stort aktietilbagekøb
ISS har her til morgen offentliggjort sit årsregnskab for 2024 der umiddelbart er bedre end konsensusforventningerne på flere af posterne efter en solid afslutning på året, hvor toplinjevækst i Q4 2024 er stærk. Guidance for 2025 er indenfor rammerne af konsensus. ISS sætter gang i et nyt aktietilbagekøbsprogram på ca. 10% af markedsværdien.
Således realiserer ISS en organisk omsætningsvækst i hele 2024 på 6,3% til DKK 83,8 mia. i omsætning imod seneste guidance på 5-6%. Driftsindtjeningen lander på DKK 4.155 mio., svarende til en margin på 5,0% imod 4,3% sidste år, og guidance på over 5%. Konsensusforventningerne indsamlet af ISS selv blandt 13 analytikere lå på en organisk vækst for året på 5,6% og en margin på 5,12%. Frit cash flow i 2024 realiseres på DKK 1.996 mio. imod seneste guidance fra ISS på over DKK 1.800 mio. og konsensus på DKK 1.835 mio.
Ser vi på Q4 2024 isoleret set slutter ISS året af med betydelig toplinjevækst idet den organiske vækst i kvartalet er på 8,3% imod 7,1% i samme periode året før og konsensus på 5,6%. Det kan bl.a. tilskrives prisstigninger og positiv volumen vækst.
For 2025 guider ISS med en organisk vækst på 4-6%, en operating margin over 5%, samt et frit cash flow på mere end DKK 2.400 mio. (og mere end DKK 3.000 inkl. de tilbageholdte betalinger fra Deutsche Telecom). Til sammenligning lå analytikernes estimater på de samme tre mål på 4,1% i organisk vækst, 5,16% operating margin og frit cash flow på DKK 2.566 mio.
ISS meddeler også at selskabet igangsætter et nyt aktietilbagekøbsprogram på DKK 2.500 mio., der løber over 12 måneder frem til seneste d. 13. februar 2026, og er opdelt i 2 trancher. Aktietilbagekøbet svarer til ca. 10% af den aktuelle markedsværdi på ISS.
Du finder hele regnskabet fra ISS her: https://www.issworld.com/en/investor/investor-relations/company-announcements/company-announcement-details?id=17806
Husk at vi i morgen - fredag d. 21. februar kl. kl. 10.00 - afholder vores første event med ISS, hvor CEO Kasper Fangel præsenterer regnskabet. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/iss-praesentation-af-arsregnskabet-for-2024
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra ISS for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 08.10 d. 20/02-2025.
ISS
ISS is a service company that offers services in cleaning, security, and catering. Examples of services include maintenance and supervision, floor care and window cleaning, plant decoration, and telephony services. Customers are found in most industries and on a global level, with the largest operations in the Nordic market. The company was founded in 1901 and is headquartered in Søborg, Denmark.
Read more on company page