RTX: Lidt bedre Q3 2023/24 end ventet, men fortsat udfordrende markeder
RTX har her til morgen offentliggjort regnskab for 3. kvartal 2023/24, og selvom selve kvartalet er lidt bedre end ventet gentager RTX beskeden om, at en meget kort ordrehorisont reducerer visibiliteten.
Således realiserer RTX en omsætning på DKK 141,9 mio. i kvartalet, hvilket er en nedgang på ca. 16,5% sammenholdt med niveauet i samme kvartal året før på DKK 169,9 mio. Det er dog bedre end de forventede DKK 130 mio. som RTX meldte ud i forbindelse med nedjusteringen, og skyldes at nogle ordrer er blevet sendt afsted i Q3 2023/24 frem for Q4 2023/24. Samtidig er det også en forbedring sammenholdt med de to foregående kvartaler i regnskabsåret, hvor omsætningen lå på henholdsvis DKK 125,2 mio. (Q2 2023/24) og DKK 81,9 mio. (Q1 2023/24).
Indtjeningen målt på EBITDA forbedres til DKK 9,4 mio. i kvartalet fra et lavere niveau i årets første kvartaler, men en tilbagegang fra de DKK 14,3 mio. for et år siden. EBITDA-margin lander på 6,6%. i Q3 2023/24 imod 8,4% året før.
RTX måtte ultimo juni nedjustere sin guidance for indeværende regnskabsår 2023/24. RTX fastholder i dagens meddelelse de nye forventninger. Således venter RTX en omsætning i hele 2023/24 på DKK 500-510 mio. (fra tidligere DKK 580-630 mio.). EBITDA ventes at være marginalt positiv med DKK 0-10 mio. (imod tidligere DKK 45-60 mio.) imens der nu ventes tab på EBIT-niveau i omfanget DKK -40 til -30 mio. (fra tidligere DKK 5-20 mio.).
Allerede i morgen - torsdag d. 29. august kl. 11.00 – har vi fornøjelsen at indbyde til en gennemgang af regnskabet. Med fra RTX til at præsentere og svare på spørgsmål har vi CEO Peter Røpke og CFO Mille Tram Lux. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/rtx-praesentation-af-regnskabet-for-q3-202324
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra RTX for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 08.55 d. 28/08-2024.
RTX
RTX is an IT company that focuses on the development of wireless communication for industry and healthcare. The services include a wide range of cloud-based services, IP solutions, system integration, and radio systems. In addition, mechanical design is offered adapted for 3D and PABX-integrated solutions. Customers are found among small and medium-sized companies. RTX was founded in 1993 and is headquartered in Nørresundby, Denmark.
Read more on company page