Scandinavian Medical Solutions: Annoncerer større strategisk vigtig udlejningsaftale i det amerikanske datterselskab
Scandinavian Medical Solutions har her til formiddag offentliggjort en større udlejningsaftale med en amerikansk kunde gennem selskabets amerikanske datterselskab.
Der er tale om en aftale med en tilbagevendende kunde, der i de seneste fem måneder har lejet en MRI-løsning fra Scandinavian Medical Solutions’ amerikanske datterselskab. Løsningen er opgraderet for resten af lejeperioden, og den samlede værdi af udlejningsaftalen er på mellem DKK 2 mio. og under DKK 3,5 mio. jf. selskabets informations- og kommunikationspolitik. Det fremgår, at lejeaftalen strækker sig over en længere periode, men der fremgår ikke en specifik tidsperiode.
Strategisk er aftalen vigtig, da Scandinavian Medical Solutions forventede, at en større udlejningsaftale i det amerikanske datterselskab som denne først ville udfolde sig senere i det nye regnskabsår 2024/2025. Denne aftale underbygger dermed efterspørgslen på det amerikanske marked.
Aftalen er den første annoncerede større aftale til markedet gennem en investornyhed, der falder i det nye regnskabsår 2024/2025, som løber fra 1. oktober 2024 til 30. september 2025.
Scandinavian Medical Solutions forventer at aflægge regnskab for regnskabsperioden 2023/2024 (1. oktober 2023 til 30. september 2024) den 20. november 2024.
HC Andersen Capital modtager betaling fra Scandinavian Medical Solutions for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Kasper Lihn kl. 12:30, d. 16/10-2024.
Scandinavian Medical Solutions
Scandinavian Medical Solutions is a Danish-based trading company specialized in purchase and resale of used diagnostic imaging equipment such as CT scanners and MR scanners of high quality. Scandinavian Medical Solutions is specialized in offering flexible solutions for customers with specific demands, which is often a better and cheaper alternative to a new and more expensive produced OEM-equipment. Scandinavian Medical Solutions was founded in 2018, and the company has been listed at Nasdaq First North in Denmark since November 2021.
Read more on company page