Scandinavian Medical Solutions: Lander inden for guidance i 2023/24 og forventer 6-19% omsætningsvækst og forbedret EBITDA i 2024/25
Scandinavian Medical Solutions har i dag aflagt regnskab for 2023/24 (1. oktober 2023 til 30. september 2024) samt annonceret nye forventninger til regnskabsåret 2024/25.
I regnskabsåret 2023/24 var omsætningen på DKK 226,7 mio. svarende til en vækst på 18,6% YoY. EBITDA blev DKK 21,0 mio. i regnskabsåret (DKK 21,1 mio. i 2022/23). Dermed var resultaterne fra Scandinavian Medical Solutions inden for selskabets guidance-intervaller på DKK 210-230 mio. for omsætningen og DKK 20-23 mio. for EBITDA.
Efter flere investeringer i første halvår af regnskabsåret var EBITDA-marginen på 7,9%, hvilket dog blev løftet til 10,5% i andet halvår efter bedre effektivitet og flere gode salg med gode marginer. Samlet set blev EBITDA marginen for regnskabsåret ca. 9,3%. Det fremgår også i regnskabet, at 76,6% af omsætningen var fra Trading (systemsalg), mens de resterende 23,4% var fra Aftersales & Parts samt Rental Solutions.
I det nye regnskabsår 2024/25 forventer Scandinavian Medical Solutions en omsætning på mellem DKK 240-270 mio. og EBITDA på mellem DKK 24-29 mio. Dette svarer til en vækst på mellem ca. 6-19% og en EBITDA margin på mellem ca. 8,9% og 12,1%. Væksten ventes særligt at komme fra de to forretningsområder, Aftersales & Parts og Rental Solutions, samt selskabets amerikanske datterselskab. Efter flere år med større investeringer har Scandinavian Medical Solutions fokus på at forbedre selskabets indtjeningsevne, arbejdskapitalen samt free cash flow fra særligt Trading og Reservedele.
Læs det fulde regnskab her: https://view.news.eu.nasdaq.com/view?id=b6e954609a8fc0b2ae771f3519f393fff&lang=da&src=listed
I morgen, torsdag kl. 10:30, vil selskabets ledelse præsentere regnskabet og forventningerne til det nye regnskabsår. Tilmeld dig og stil spørgsmål til ledelsen her: https://www.inderes.dk/videos/scandinavian-medical-solutions-praesentation-af-arsrapporten-202324
HC Andersen Capital modtager betaling fra Scandinavian Medical Solutions for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Kasper Lihn kl. 10:39, d. 20/11-2024.
Scandinavian Medical Solutions
Scandinavian Medical Solutions is a Danish-based trading company specialized in purchase and resale of used diagnostic imaging equipment such as CT scanners and MR scanners of high quality. Scandinavian Medical Solutions is specialized in offering flexible solutions for customers with specific demands, which is often a better and cheaper alternative to a new and more expensive produced OEM-equipment. Scandinavian Medical Solutions was founded in 2018, and the company has been listed at Nasdaq First North in Denmark since November 2021.
Read more on company page