Skjern Bank: Endnu et stærkt kvartalsregnskab
Skjern Bank har her til morgen udsendt sit regnskab for 3. kvartal 2024, der efter foreløbig 2 opjusteringer af 2024 forventningerne, ikke overraskende viser en fortsat stærk udvikling. Skjern Bank fastholder den primo september opjusterede guidance for 2024.
Således kommer Skjern Bank ud af kvartalet med et resultat før skat på DKK 95,4 mio., hvilket svarer til en vækst på ca. 9,3% sammenholdt med resultatet sidste år på DKK 87,3 mio. Det er dermed også det andet bedste kvartal i bankens historie.
Målt på perioden 1.-3. kvartal 2024 lyder resultat før skat på DKK 284,3 mio., hvilket er den bedste periode i bankens historie, og repræsenterer en vækst på 10,6% sammenholdt med samme periode i 2023.
Fremgangen kan primært henføres til øgede gebyrindtægter og kursreguleringer imens renteindtægterne er flade på kvartalet, men går frem når vi måler år-til-dato sammenholdt med samme periode sidste år.
Skjern Bank har som nævnt allerede opjusteret sine forventninger til 2024 to gange, og fastholder i dagens meddelelse de senest udmeldte forventninger. Således ventes der et basisresultat i intervallet DKK 340-360 mio. kr., og et resultat før skat i intervallet DKK 340-360 mio. imod DKK 344 mio. i hele 2023. Efter 3. kvartal 2024 har Skjern Bank således realiseret lidt over 80% af forventningerne til resultat før skat målt på midtpunktet af guidance.
Husk at vi allerede i dag kl. 10.00 har fornøjelsen at indbyde til en gennemgang af regnskabet. Her vil administrerende bankdirektør Per Munck, tage os igennem tallene og svare på spørgsmål fra publikum. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/skjern-bank-praesentation-af-regnskabet-for-q3-2024
Læs hele regnskabet fra Skjern Bank her: https://www.skjernbank.dk/banken/investor/regnskab
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Skjern Bank for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 08.40 d. 24/10-2024.
Skjern Bank
Skjern Bank conducts traditional banking operations. The bank offers a range of financial services, adapted for both private and corporate customers. The services mainly include housing and car loans, pension savings, and asset management. In addition, various advisory services are offered. The largest presence is in the Danish market, with headquarter in Skjern.
Read more on company page