SP Group: Positiv udvikling i årets første kvartal
SP Group har tidligere i dag offentliggjort sit regnskab for 1. kvartal 2024, der umiddelbart indikerer en rigtig god start på året efter at selskabet oplevede noget udfordrende markedsforhold i 2023. Af dagens meddelelse fremgår det også at ordreindgangen hos SP Group løbende forbedres. Guidance for 2024 fastholdes uændret for nuværende.
Således lander omsætningen i kvartalet på DKK 722,9 mio., svarende til en vækst på 2,2%, hvilket i historisk perspektiv er et forholdsvis lavt niveau, men en bedring i forhold til de +0,7% i Q4 2023 og nedgangen på 1,9% i hele 2023. Væksten er her primært drevet af omsætningen i Healthcare der vokser med 22,1% i kvartalet imens Automotive til gengæld falder betydeligt tilbage med 31,0%. Meget positivt er det at andelen af egne varemærker også tager et markant hop med +25,1%, og nu udgør 28,4% af den samlede omsætning imod 23,8% ved udgangen af 2023.
Sidstnævnte synes også at afspejle sig i EBITDA, som vokser med 16,2% til DKK 148,4 mio., hvilket er det højeste niveau i et kvartal i selskabets historie. EBITDA-margin lander dermed på 20,5% i Q1 2024 mod 18,1% i samme kvartal året før og 16,9% i hele 2023.
EBIT og resultat før skat (EBT) vokser også pænt med henholdsvis 26,2% og 23,8%, hvilket i absolutte termer svarer til EBIT på DKK 98,6 mio. og EBT på DKK 84,8 mio.
SP Group fastholder trods den positive start på året sine forventninger til 2024, der således fortsat lyder på en vækst i omsætningen på 5-15 % med en EBITDA-margin på 16-19% og en EBT-margin på 9-12%. Det svarer altså til en anslået omsætning i 2024 på DKK 2.736-2.997 mio. og EBITDA på DKK 438-569 mio.
Vi afholder i morgen – tirsdag d. 28. maj kl. 10.00 – event med SP Group, hvor ledelsen vil tage os igennem kvartalsregnskabet og den seneste udvikling. Tilmelding her: https://www.inderes.dk/videos/sp-group-praesentation-af-q1-regnskabet-for-2024
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra SP Group for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 16.30 d. 27/05-2024.
SP Group
SP Group is a Danish plastic manufacturer that produces moulded items in plastics and plastic composites and performs surface coatings on metal items. The company is listed on the Nasdaq OMX Copenhagen Stock Exchange. It dates back to 1972 and is headquartered in Denmark. SP Group is a leading supplier of plastic-manufactured products to Danish industries. It services its clients through its factories in Denmark, Sweden, China, the USA, and Eastern Europe and its products are sold and marketed in around 90 countries. The Company offers a number of collective competencies through its different plastics processing plants which create synergy both internally among the plants and externally in partnerships with customers. The largest customer groups in terms of revenue are Healthcare, Cleantech, Food-related and Automotive, which adds up to around 75% of sales. SP Group is part of the OMX Copenhagen Mid Cap Index.
Read more on company page