Aarsleffs investering i færøske ArtiCon er godkendt
Per Aarsleff Holding A/S meddelte den 20. januar 2025, at vi havde indgået aftale om at indtræde som hovedaktionær i ArtiCon P/f ved erhvervelsen af 80 % af aktierne.
Overtagelsen var betinget af de færøske konkurrencemyndigheders godkendelse. Denne godkendelse har vi modtaget i dag.
Overtagelsen gennemføres medio marts.
For yderligere information se venligst selskabsmeddelelsen ”Aarsleff investerer i færøsk entreprenørselskab” udsendt den 20. januar 2025.
Kontakter
- Jesper Kristian Jacobsen, Administrerende koncerndirektør / Group CEO, +45 8744 2222
Om Per Aarsleff Holding A/S
Aarsleff-koncernen opererer på internationalt niveau inden for anlæg og byggeri med udgangspunkt i en førende position i Danmark. Koncernen består af en portefølje af selvstændige konkurrencedygtige selskaber med hver deres særlige kompetencer.