Forløb af ekstraordinær generalforsamling i NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S onsdag den 15. november 2023
Selskabsmeddelelse nr. 34
NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S (i det følgende ”NORD.investments”) har d.d. i henhold til indkaldelse udsendt den 23. oktober 2023 afholdt ekstraordinær generalforsamling på selskabets adresse: Copenhagen Fintech Lab, Applebys Plads 7, 1411 København K.
Generalforsamlingen forløb i overensstemmelse med dagsordenen, hvor aktionærerne:
- valgte Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab som ny revisor for NORD.investments
- bemyndigede bestyrelsen til på vegne af NORD.investments at anmode Nasdaq om, at NORD.investments’ aktie slettes fra markedspladsen Nasdaq First North Growth Market
Kontakter
- Anders Hartmann, CEO, NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S, +45 29439588, anders@nord.investments
- Kapital Partner A/S, Certified Adviser, +45 89887846, info@kapitalpartner.dk
Om NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S
NORD.investments Fondsmæglerselskab A/S er et fintech-selskab, der tilbyder en skalerbar digital platform med en automatisk langsigtet investeringsløsning til dem, der ikke har lyst til at investere selv, og som har behov for en simpel og ærlig løsning, hvor de kan få rådgivning til lave omkostninger.