Fynske Bank A/S: Opjustering af forventningerne for 2023
Selskabsmeddelelse nr. 2023/07
Fynske Bank opjusterer forventningerne til resultatet før skat for 2023 til niveauet 140-165 mio. kr. mod tidligere 105–130 mio. kr.
Opjusteringen sker med baggrund i højere nettorenteindtægter som følge af en fortsat positiv udvikling i udlånet kombineret med den generelle renteudvikling, samt en positiv udvikling i resultatet af bankens egenbeholdning, der hovedsageligt er placeret i obligationer med kort varighed.
Kreditkvaliteten i bankens udlånsportefølje er fortsat stærk, og udviklingen i de svageste engagementer medfører en tilbageførsel af nedskrivninger i årets 1. kvartal, hvilket ikke var forventningen ved årets start.
Periodemeddelelsen pr. 31. marts for 2023 offentliggøres den 23. maj 2023.
For yderligere information, kontakt venligst:
Adm. direktør Henning Dam, tlf. 2343 7425.
Med venlig hilsen
Fynske Bank A/S
Vedhæftet fil