Halvårsregnskab 2024 for Prime Office
Aarhus, den 22. august 2024.
Fondsbørsmeddelelse nr. 204/2024
Delårsrapport for 1. halvår 2024
(Periode 1. januar – 30. juni 2024
Delårsrapport for perioden 1. januar til 30. juni 2024
Resume for 1. halvår 2024
Selskabets bestyrelse har i dag godkendt delårsregnskab for 1. halvår 2024, der er ikke foretaget review af selskabets revisor.
Økonomiske overskrifter
Selskabets samlede lejeindtægter er steget med 2,7% i forhold til 1. halvår 2023.
Selskabets primær drift udgør 58,8 mio. DKK for de første 6 måneder, og er påvirket af en række éngangsomkostninger ved salg af ejendomme, advokat, revisor og valuar. Omkostningerne er specificeret i fondsbørsmeddelelse for 1. kvartal 2024.
- Omsætningen andrager 101,0 mio. DKK pr. 30.6.2024 mod 98,4 mio. DKK pr. 30.06.2023.
- Resultat af primær drift udgør 58,8 mio. DKK pr. 30.6.2024 mod 64,1 mio. DKK pr. 30.06.2023.
- Selskabets investeringsejendomme er værdireguleret med 58,3 mio. pr. 30.6.2024 mod 66,0 mio. DKK pr. 30.06.2023.
- Overskud efter værdiregulering og før skat andrager 96,6 mio. pr. 30.6.2024 mod 113,3 mio. DKK pr. 30.06.2023.
- Koncernens egenkapital udgør 2.073,0 mio. DKK pr. 30.6.2024 mod 2.030,5 mio. DKK pr. 30.06.2023.
- Selskabets soliditet udgør 48,5% pr. 30.6.2024 mod 52,2% pr. 30.6.2023.
- Selskabets LTV pr. 30.6.2024 er på 44,1% mod 41,3% pr. 30.6.2023.
Væsentlige begivenheder i perioden
I 1. kvartal 2024 har selskabet via to nyetablerede 100% ejede datterselskaber købt to byggefelter fra Aarhus Kommune, efter at en naboklage over lokalplan blev afvist af Planankenævnet, der straks blev genklaget over ufyldestgørende svar. Denne klage er afvist af Planankenævnet den 2.5.2024.
Der er modtaget byggetilladelse til projektet i februar 2024.
Byggeriet forventes igangsat i august måned 2024 efter underskrivelse af totalentreprisekontrakt med Aarsleff.
Forventninger til 2024
Selskabet forventer uændret en omsætning på 195-210 mio. DKK i 2024. Et resultat af primær drift på 95-125 mio. DKK og et resultat før værdireguleringer og skat på 75 -100 mio. DKK.
Usikkerheden er fortsat stor på de finansielle markeder, som følge af krigen i Ukraine og øvrige geopolitiske spændinger. Herudover påvirkningerne af råvare- og energimarkeder, hvilket kan påvirke øvrige makroøkonomiske og rentemæssige forhold.
Udviklingen i Prime Office A/S i perioden 1. januar 2024 til 30. juni 2024
Udvikling i % | |||
1H 2023 | |||
RESULTATOPGØRELSE | 1H 2024 | 1H 2023 | 1H 2024 |
Beløb i 1.000 DKK | |||
Omsætning | 101.046 | 98.405 | 2,7% |
Driftsomkostninger | -29.403 | -25.129 | 17,0% |
Bruttoresultat | 71.643 | 73.276 | -2,2% |
Bruttomargin | 70,90% | 74,46% | |
Salgs-og adm.omkostninger | -12.804 | -9.113 | -40,5% |
Resultat af primær drift | 58.839 | 64.163 | |
(overskudsgrad primær drift) | 58,2% | 65,2% | -10,7% |
Finansielle poster netto | -20.500 | -16.918 | -21,2% |
Resultat før skat | 38.339 | 47.245 | -18,9% |
Værdireguleringer investeringsejendomme | 58.356 | 66.089 | |
Overskud før skat | 96.695 | 113.334 | -14,7% |
Andre nøgletal | |||
Aktiver i alt | 4.270.770 | 3.885.715 | |
Egenkapital | 2.073.044 | 2.030.500 | |
Soliditet | 48,54% | 52,26% | |
LTV (realkredit/vurdering) | 44,11% | 41,30% |
For yderlige oplysninger
Mogens Vinther Møller
Administrerende direktør
Tlf. + 45 87 33 89 89
Prime Office A/S er et børsnoteret selskab, der giver investorer mulighed for at investere i ejendomme. Prime Office A/S har sammensat en portefølje, der består af fire segmenter
bolig-kontor og erhvervsejendomme med hovedvægt i større nordtyske byer, og et boligprojekt i Aarhus.
Vedhæftet fil