Indkaldelse til ordinær generalforsamling
Selskabsmeddelelse nr. 3 – 2023
København, den 4. april 2023
Indkaldelse til ordinær generalforsamling
NTR Holding A/S afholder ordinær generalforsamling onsdag den 26. april 2023, kl. 15.00, på adressen Axel Towers, Axeltorv 2, 1609 København V (Gorrissen Federspiel).
Dagsorden
- Bestyrelsens beretning om selskabets virksomhed i det forløbne år
- Fremlæggelse af årsrapport til godkendelse
- Forslag til anvendelse af overskud eller dækning af underskud i henhold til den godkendte årsrapport
- Vejledende afstemning om vederlagsrapport
- Godkendelse af bestyrelsens vederlag for 2023
- Beslutning om decharge for direktion og bestyrelse
- Behandling af forslag som måtte være fremsat af bestyrelsen eller aktionærer
Forslag fremsat af bestyrelsen
a) Bemyndigelse til køb af egne aktier
Bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen meddeler bestyrelsen bemyndigelse til i perioden frem til selskabets næste ordinære generalforsamling at lade selskabet erhverve egne aktier, idet selskabets samlede beholdning af egne aktier efter erhvervelsen ikke må overstige 10 % af selskabskapitalen.
- Valg af medlemmer til bestyrelsen
Bestyrelsen foreslår genvalg af Ole Steffensen, Anders Ørjan Jensen og Klaus Kjærulff.
En beskrivelse af kandidaternes baggrund og ledelseshverv kan findes i årsrapporten for 2022 samt som bilag til de fuldstændige forslag, der kan hentes på selskabets hjemmeside, www.ntr.dk.
- Valg af revisor
Bestyrelsen foreslår genvalg af EY Godkendt Revisionspartnerselskab.
- Eventuelt
Aktiekapital, stemmeret og vedtagelseskrav
Selskabets aktiekapital udgør på indkaldelsestidspunktet nominelt DKK 4.949.400 fordelt på i alt 2.474.700 aktier, heraf 109.329 A-aktier a nominelt DKK 2 og 2.365.371 B-aktier a nominelt DKK 2. Hvert A-aktiebeløb a nominelt DKK 2 giver 10 stemmer, og hvert B-aktiebeløb a nominelt DKK 2 giver 1 stemme på selskabets generalforsamling. Det samlede antal stemmer, der kan afgives på generalforsamlingen, udgør 3.458.661 på indkaldelsestidspunktet.
Registreringsdatoen er onsdag den 19. april 2023.
Aktionærer, der besidder aktier i selskabet på registreringsdatoen, har ret til at deltage i og stemme på generalforsamlingen. Deltagelse er endvidere betinget af, at aktionæren rettidigt har løst adgangskort som beskrevet nedenfor. Forslagene på dagsordenen kan vedtages med simpel majoritet.
Fremlæggelse af dokumenter
I en periode på senest tre uger før generalforsamlingen og frem til og med dagen for generalforsamlingen, vil der på selskabets hjemmeside, www.ntr.dk, være fremlagt kopi af indkaldelsen med dagsorden, fuldstændige forslag, dokumenter der fremlægges på generalforsamlingen, herunder årsrapport 2022 og vederlagsrapport 2022, formular til afgivelse af fuldmagt eller brevstemme samt oplysninger om stemme- og kapitalforhold på tidspunktet for indkaldelsen.
Adgang
Aktionærer, som ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal anmode om adgangskort senest fredag den 21. april 2023.
Adgangskort kan bestilles elektronisk via Euronext Securities’ hjemmeside, www.vp.dk/agm.
Alternativt kan adgangskort bestilles via e-mail til ntr@ntr.dk med oplysning om navn, adresse, telefonnr. og VP-kontonr. samt navn på eventuel ledsager, eller ved telefonisk henvendelse til Euronext Securities på tlf. 43 58 88 66.
Fuldmagt
Aktionærer kan afgive fuldmagt til bestyrelsen eller til en af aktionæren udpeget person senest fredag den 21. april 2023.
Fuldmagt kan afgives elektronisk via Euronext Securities’ hjemmeside, www.vp.dk/agm.
Alternativt kan fuldmagt afgives ved brug af fuldmagts-/brevstemmeblanketten, der kan downloades fra selskabets hjemmeside, www.ntr.dk. Såfremt blanketten anvendes, skal den udfyldte og underskrevne blanket sendes til Euronext Securities, Nicolai Eigtveds Gade 8, 1402 København K, eller som scannet version til CPH-investor@euronext.com.
Brevstemme
Aktionærer kan stemme skriftligt ved brevstemme senest mandag den 24. april 2023.
Brevstemme kan afgives elektronisk via Euronext Securities’ hjemmeside, www.vp.dk/agm.
Alternativt kan brevstemme afgives ved brug af fuldmagts-/brevstemmeblanketten, der kan downloades fra selskabets hjemmeside, www.ntr.dk. Såfremt blanketten anvendes, skal den udfyldte og underskrevne blanket sendes til Euronext Securities, Nicolai Eigtveds Gade 8, 1402 København K, eller som scannet version til CPH-investor@euronext.com.
Spørgsmål fra aktionærerne
Frem til dagen for generalforsamlingen kan aktionærerne ved skriftlig henvendelse til selskabet stille spørgsmål til dagsordenen eller til dokumenterne til brug for generalforsamlingen.
NTR Holding A/S
Bestyrelsen
Vedhæftet fil