Investormeddelelse nr. 14 2024, Ennogie modtager ordre fra svømmehal
Vi er glade for at meddele, at Ennogie har indgået en aftale om tagudskiftning med Auning Svømmehal A/S. Denne ordre, som omfatter leverance af mere end 500m2 solcelletag og montage, har en værdi i den høje ende af niveau A (mindre end 2 millioner DKK).
Selvom ordren ligger inden for niveau A, offentliggør vi den på grund af svømmehallers særlige attraktivitet som segment. Svømmehaller har året rundt et meget højt el-forbrug og kan tilpasse deres energiforbrug til timerne med solenergi. Dette gør dem til ideelle bygninger for vores løsninger.
Dette er Ennogies første ordre til en svømmehal, hvilket åbner op for spændende muligheder i et marked med 388 svømmeanlæg i Danmark ifølge Danmarks Statistik.
For mere information om ordrehierarki, se selskabets børsmeddelelse nr. 05.2022 fra den 17. marts 2022.
Med venlig hilsen
Ennogie Solar Group A/S
Kontakter
- Lars Brøndum Petersen, Co-Founder og CEO, +45 5356 2754, lbp@ennogie.com
Om Ennogie
Ennogie Solar Group er en grøn vækstvirksomhed, der udvikler, producerer og sælger bygningsintegrerede solcelletage og energisystemer.