Investormeddelelse nr. 4 2024, Ennogie indgår eksklusiv forhandleraftale med Dachdecker-Einkauf
Ennogie har i forlængelse af tildelingen af den ny-indførte „Innovative Materialgarantie“ (investornyhed nr.3 2024) indgået aftale med Dachdecker-Einkauf.
Der er i første omgang tale om 3 tyske regioner, som samlet dækker 6.500 taglæggerfirmaer. Hele Dachdecker-Einkauf har samlet indkøb for 13.500 taglæggerfirmaer. Aftalen giver en meget større eksponering i især privatsegmentet end Ennogie selv kan løfte.
Aftalen indeholder en to-sidet eksklusivitet omkring heltagsløsningen fra Ennogie, hvor Ennogies solcelletag er den eneste heltagsløsning, der tilbydes til taglæggerne gennem Dachdecker-Einkauf. Samtidig gælder, at Ennogie ikke sælger til taglæggere udenom Dachdecker-Einkauf. Eksklusiviteten gælder således ikke for Ennogies øvrige aktiviteter til Developers, Boligforeninger, mv.
”Det var afgørende for Dachdecker-Einkauf, at vi havde fået tildelingen af materialegarantien fra ZVDH. For Ennogie betyder det direkte adgang til det store marked for taglæggere i Tyskland, hvor både vores heltagsløsning, samt SunSpot bringes i spil.” Udtaler direktør for Ennogie Deutschland GmbH, Dr. Stephan Tölpe.
Med venlig hilsen
Ennogie Solar Group A/S
Kontaktperson: Adm. dir. Lars Brøndum Petersen +45 53 56 27 54 / LBP@ennogie.com
Kontakter
- Lars Brøndum Petersen, Co-Founder og CEO, +45 5356 2754, lbp@ennogie.com
Om Ennogie
Ennogie Solar Group er en grøn vækstvirksomhed, der udvikler, producerer og sælger bygningsintegrerede solcelletage og energisystemer.