Kvartalsrapport 1. kvartal 2022
• Basisindtjeningen før nedskrivninger for 1. kvartal 2022 udgør 78,2 mio. kr., hvilket er en stigning på 25,4 mio. kr. sammenlignet med 1. kvartal 2021.
• Indtjeningsvæksten er drevet af formidlingen af realkreditlån, bankens investeringsprodukter og kundetilgang.
• Netto rente- og gebyrindtægter for kvartalet udgør 243,6 mio. kr., hvilket er en stigning på 14,3 %.
• Udgifter til personale og administration er til sammenligning steget 3,1 %.
• Nedskrivninger på udlån m.v. udgør 9,8 mio. kr. for 1. kvartal 2022 mod 6,9 mio. kr. for samme periode sidste år.
• Beholdningsresultatet udgør -21,0 mio. kr. og er negativt påvirket af kursfald på obligationer og aktier.
• Periodens resultat før skat udgør 47,4 mio. kr., hvilket svarer til en forrentning af egenkapitalen på 8,4 % p.a.
• Periodens resultat udgør 37,6 mio. kr. svarende til 10,9 kr. pr. aktie.
• Ledelsen anser periodens basisindtjening og resultat for tilfredsstillende.
• Kapitalprocenten udgør 20,5 mod samlet kapitalkrav på 12,5 %.
• Ledelsen forventer fortsat et resultat efter skat for 2022 i niveauet 140-180 mio. kr.
Vedhæftet fil