PERIODEMEDDELELSE MED FASTHOLDELSE AF ÅRETS GUIDANCE
Herlev 19 november 2024
Selskabsmeddelelse 42/2024 Scandinavian Investment Group A/S
Lyskær 8A
2730 Herlev
Tlf. 28 126609
Email. mh@sca-inv-group.dk
Hjemmeside:www.sca-inv-group.dk
CVR: 34 41 19 13
Periodemeddelelse med bekræftelse af årets guidance for 2024:
CEO Michael Hove har følgende kommentarer til periodemeddelelsen:
”I årets 3 kvartal har selskabets 3 forretningsområder præsteret som forventet, med et samlet nettoresultat på DKK 4.5 mio. Generelt, så oplever vi meget diversificerede markeder/afkast i 2024, hvor det fortsat er svært at finde gode afkast på trods af mindre rentefald de seneste par måneder, helt i modsætning til de meget høje afkast i USA som primært er drevet af nogle få store tech selskaber, som desværre ligger udenfor vores investeringsunivers. Uagtet, så har selskabet fra 1 januar – 30 september 2024 skabt en nettoindtjening på DKK 14 mio. svarende til en EKF på 7,3%.
Selskabet forventer, at økonomien vil fortsætte med god vækst i 2025 primært grundet en forventning om europæiske rentefald, som vil have en positiv effekt på alle vores 3 forretningsområder.
Performance highlights 1 januar – 30 september 2024:
- Resultat efter skat er DKK 13.99 mio. (Ejendomme bidrager med en nettoindtjening på DKK 5.6 mio., kreditobligationer med DKK 3.9 mio. og kapitalandele med DKK 7.4 mio., samt Ikke-allokerede poster udgør DKK minus 2.9 mio.).
Udvalgte hoved- og nøgletal Q1-Q3-2024:
Beløb er i DKK mio. | Q1-Q3 2024 | Q1-Q3 2023 | 2023 |
Resultat efter skat | 13.99 | 7.17 | 10.91 |
Egenkapital | 194.03 | 184.19 | 187.78 |
Balance | 314.36 | 305.59 | 298.90 |
Egenkapitalforrentning | 7.33% | 3.91% | 5.94% |
Selskabets soliditet | 62.20% | 61.40% | 63,40% |
Kurs/indre værdi (udvandet) | 0.72 | 0.72 | 0.78 |
Indre værdi | 4.21 | 3.78 | 3,85 |
Indre værdi (udvandet) | 4.16 | 3.78 | 3,75 |
- Egenkapitalen for Q1-Q3-2024 er påvirket negativt med DKK 7.879.645 med netto køb/salg af egne aktier fra diverse aktietilbagekøbsprogrammer i perioden 1/1-2024 – 30/9-2024.
Udvalgte highlights/opdatering af nøgletal oktober 2024:
- I oktober 2024 realiserede selskabet et tab efter skat på DKK -2.3 mio., hvilket giver et samlet resultat for perioden 1/1-31/10-2023 på DKK 11.69 mio. DKK (Ejendomme bidrager med DKK 6.4 mio., Kreditobligationer DKK 2.7 mio., kapitalandele med DKK 5,4 mio. og Ikke-allokerede poster udgør minus DKK 2.8 mio.).
- Selskabets egenkapital ultimo oktober 2024 var DKK 191.8 mio. (Inkl. et tilbagekøb af egne aktier i 2024 på DKK 7.9 mio. svarende til en egenkapitalforrentning på 6,10% for året.
- Selskabets indre værdi ultimo oktober 2024 var på 4.16 (Udvandet indre værdi).
- Selskabet forventer at aktivere DKK 4 mio. ekstra af sit skatteaktiv pr. 31/12-2024
- Selskabet forventer DKK 0 i samlet værdiregulering på sine 4 ejendomme pr. 31/12-2024
- Selskabet har ultimo oktober 2024 investeringer for DKK 294 mio. fordelt med DKK 164.2 mio. i ejendomme, DKK 78.3 mio. i kreditobligationer og DKK 51,5 mio. i kapitalandele.
Forventninger til 2024:
Selskabets langsigtede målsætning er uændret at forrente sin egenkapital med gennemsnitligt 10-15% årligt, baseret på selskabets investeringer i ejendomme, kreditobligationer og kapitalandele.
Denne målsætning var baseret på en forventning om, at selskabet i 2024 ville skabe en nettoindtjening på sine 4 ejendomme (uden værdireguleringer) i niveauet DKK 8.5 mio., en nettoindtjening på kreditobligationer på omkring DKK 7.2 mio. samt en nettoindtjening på DKK 5.4 mio. på kapitalandele.
Baseret på resultatet for de første 10 måneder samt forventet positiv værdiregulering på selskabets skatteaktiv med i alt DKK 4 mio. pr. 31/12-2024, så forventer selskabet at ramme i den nedre ende af sit årlige afkastmål imellem 10-15% egenkapitalforrentning efter skat.
Afkastet vil variere fra år til år, da der vil være markedsudsving på selskabets aktier og kreditobligationer samt årlige reguleringer på ejendommene og selskabets skatteaktiv.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen
Kontakt:
Evt. henvendelse vedrørende denne meddelelse kan ske til CEO Michael Hove på telefon 28 12 66 09.
Om SIG:
SIG er noteret på Nasdaq Copenhagens hovedbørs, og ejes af ca. 1800 aktionærer. Selskabet investerer i ejendomme, kreditobligationer samt kapitalandele. Selskabet har en aktiv tilgang til alle sine investeringer, som er nøje udvalgt efter en grunding screening, investeringsindstilling og endelig godkendelse i bestyrelsen. Ledelsen/bestyrelsen foretager løbende en aktiv allokering af sin egenkapital ift. ønsket om en risikospredning både i aktivklasser samt indenfor den enkelte aktivklasse.
Selskabets målsætning er at forrente egenkapitalen med gennemsnitligt 10-15% årligt, baseret på selskabets investeringer i ejendomme, kreditobligationer og kapitalandele. Afkastet vil variere fra år til år, da der vil være udsving i selskabernes værdi samt årlige reguleringer på ejendommene.
Vedhæftet fil