Pharma Equity Group’s datterselskab (Reponex Pharmaceuticals A/S) har opnået patentbeskyttelse i Japan på behandling af colorectal cancer med RNX-051.
Pharma Equity Group’s datterselskab (Reponex Pharmaceuticals A/S) har opnået patentbeskyttelse i Japan på behandling af colorectal cancer med RNX-051.
23. oktober 2024
Selskabsmeddelelse nr. 29
Reponex Pharmaceuticals A/S (Reponex) meddelte i dag, at Japan Patent Office har udstedt patent vedrørende patentansøgningen nr. 7562413. Patentet omhandler Reponex’ innovative behandlingsmetode til eliminering af biofilm, som forhindrer kroppens immunforsvar i at bekæmpe kræftsvulster i tyk- og endetarmen.
Internationalt kan konstateres en stigende videnskabelig anerkendelse af netop sammenhængen mellem tilstedeværelse af biofilm og udvikling af colorektal cancer. Biofilmen har en stor negativ påvirkning på immunforsvarets evne til at opdage og bekæmpe kræftcellerne.
Globalt set er colorektal cancer den tredje mest forekomne kræftform med ca. 2 mio. nye tilfælde årligt. Ifølge World Health Organistation (WHO) og The international Agency for research on cancer (IARC) blev det globale marked for colorektal cancer vurderet til USD 9,4 milliarder i 2020. Derfor er behovet for nye innovative behandlingsmetoder, der kan indgå i en effektiv kræftbehandling, mere presserende end nogensinde.
Meddelelsen om udstedelse af patent dækkende det japanske marked er en væsentlig milepæl for Reponex, der nu har opnået patentbeskyttelse på behandlingsmetoden med RNX-051 i både Europa og Japan – to af selskabets absolut fokus markeder. Patentbeskyttelsen ses som en central værdi driver og en afgørende parameter i de fremtidige forhandlinger om konditionerne for en licensaftale. Patentet har gyldighed indtil 2039.
Colorektal cancer er et betydeligt folkesundhedsproblem i Japan, hvor både forekomst og udbredelse er steget i de seneste årtier. Colorektal cancer er den mest almindelige kræftform i Japan, der skyldes en aldrende befolkning, livsstilsændringer, herunder ændrede kostvaner (øget forbrug af rødt kød og forarbejdede fødevarer) samt begrænset fysisk aktivitet.
”Vi er meget glade for, at Japan Patent Office har udstedt patent på vores innovative behandlingsmetode dækkende det japanske marked, der således vil indgå som en væsentlig positiv parameter i vores investeringsrationale af den fortsatte kliniske udvikling, og vores dialog med fremtidige licenspartnere”, siger Thomas Kaas Selsø, CEO i Pharma Equity Group A/S.
For yderligere oplysninger kontakt venligst
Thomas Kaas Selsø, CEO, Pharma Equity Group A/S, phone: +45 4022 2114
Christian Vinding Thomsen, Bestyrelsesformand, Pharma Equity Group A/S, phone: +45 2622 7222
Om Pharma Equity Group A/S
Pharma Equity Group er et børsnoteret selskab på Nasdaq Copenhagens hovedliste. Selskabets hovedfokus er på at fremme de forskellige lægemiddelkandidater i sit datterselskab, Reponex Pharmaceuticals A/S. Med et urokkeligt fokus på Health Care er Pharma Equity Groups primære mål at tilføre betydelig værdi til Reponex Pharmaceuticals' forskellige lægemiddelkandidater.
Selskabet er forpligtet til at yde omfattende support, ressourcer og ekspertise til at drive udviklingen og succesen af disse lægemiddelkandidater. Som strategisk partner arbejder Pharma Equity Group tæt sammen med Reponex Pharmaceuticals og prioriterer fremme af innovative medicinske løsninger og banebrydende behandlinger. Først når det fulde potentiale i Reponex Pharmaceuticals er blevet udfoldet, er intentionen om at udforske muligheder for at investere i andre virksomheder. Denne tilgang sikrer et stærkt engagement i de aktuelle medicinske projekter og deres udvikling, samtidig med at den – på længere sigt – forbliver åben for nye strategiske investeringer med henblik på fortsat vækst.
Vedhæftet fil