Q-Interline lander storordre af analyseinstrumenter til laboratoriebrug til Nederlandene
Endnu en gang er det lykkedes Q-Interline at vinde en storordre på analysesystemer til Benelux-området via den mangeårige distributør og samarbejdspartner i Nederlandene.
Denne storordre på godt DKK 3 mio. er den hidtil største enkeltordre i Q-Interlines historie. De to foregående år har Q-Interline ligeledes landet storordre til markedet i Benelux-området, men der har i første halvår af 2024 været tegn på, at markedet for analysesystemer har været delvist mættet. Derfor er det et stærkt signal fra markedet, at der fortsat er stor efterspørgsel på analysesystemer fra Q-Interline i Nederlandene, og det understreger samtidig, at Q-Interlines førende teknologi er stærkt udbredt og eftertragtet blandt fødevare- og foderproducenter i Benelux-området.
”Vi er glade for det mangeårige samarbejde, vi har med vores distributør i Benelux landende. De formår at få foden inden for dørene hos fødevare- og foderproducenterne og vise dem, hvordan vores analyseinstrumenter kan bidrage med at forbedre produktkvaliteten og optimere deres produktionsprocesser. Ordren viser tydeligt fortsat udvikling på et af de vigtige markeder for Q-Interline i Europa”, siger CEO Martin Roithner Henriksen.
Denne investornyhed ændrer ikke den økonomiske guidance for 2024 for hverken omsætning eller EBIT.
Yderligere oplysninger:
Q-Interline A/S:
Stengårdsvej 7
DK – 4340 Tølløse
CVR-nummer: 19614409
Hjemmeside www.q-interline.com
Kontakter:
Martin Roithner Henriksen
CEO / adm. direktør
Tlf.: (+45) 53 80 06 09
E-mail: mrh@q-interline.com
Steen Bjerregaard Christiansen
CFO / Økonomidirektør
Tlf.: (+45) 31 24 54 18
E-mail: sbc@q-interline.com
Certified Adviser
Norden CEF A/S
John Norden
Tlf.: (+45) 20 72 02 00
jn@nordencef.dk
Kommunikation
Gullev & Co. ApS
Boris Gullev
Tlf.: (+45) 31 39 79 99
E-mail: borisgullev@gmail.com
www.gullev.co
Om Q-Interline A/S
Q-Interline er en ingeniørvirksomhed, som udvikler højteknologiske analyseløsninger til optimering af proces- og produktkvalitet, baseret på infrarød spektroskopi og korrekt prøveudtagning.
Q-Interline udvikler dels egne front-end software løsninger og dels software til automatisk cloud-overvågning af både analyseinstrumenter og matematiske kalibreringsmodeller.
Selskabet er blandt de førende leverandører af analyseudstyr til mejerisektoren i Skandinavien, og Q-Interline har leveret analysesystemer til kunder i 44 lande verden over inden for fødevare- og mejeriindustrien, landbrug, farmaceutisk og kemisk industri.
Selskabet har gennem mere end 27 år akkumuleret branchekendskab og udviklet nye innovative patenterede løsninger til fødevareanalyse, og står i dag med en konkurrencedygtig produktportefølje baseret på førende teknologi.
Q-Interline bidrager på den måde til bæredygtig anvendelse af klodens råvarer, der bruges til fødevareproduktion, og sikrer samtidigt, at kvaliteten af de producerede fødevarer fremmer menneskers og dyrs helbred og velbefindende.