Scape Technologies A/S indkalder til ekstraordinær generalforsamling
Nasdaq First North Growth Market Denmark
Selskabsmeddelelse nr. 58/2023 Odense, 21. august 2023
Scape Technologies A/S indkalder til ekstraordinær generalforsamling
Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i Scape Technologies A/S tirsdag den 5. september 2023 kl. 9:00.
Generalforsamlingen afholdes på selskabets adresse, Østerbro 5C, 5000 Odense C.
Dagsorden:
- Valg af dirigent
- Valg af nyt bestyrelsesmedlem
Ad dagsordenens punkt 1.
Bestyrelsen vil præsentere sit forslag til en dirigent for generalforsamlingen.
Forslaget kan vedtages med simpelt stemmeflertal.
Ad dagsordenens punkt 2.
Bestyrelsesmedlem Leif Thomsen fratræder som bestyrelsesmedlem og som nyt bestyrelsesmedlem foreslås Hans Halskov.
Hans Halskov har været Senior Advisor i Carlsquare M&A siden januar 2023. Før Carlsquare har Hans Halskov været Managing Director i LiqTech Environment Technologies (China) Ltd. og fra 2014 til 2021 Managing Partner i Across Partners som M&A rådgiver for europæiske og asiatiske selskaber med speciale i udvikling af strategiske joint ventures mellem kinesiske og europæiske selskaber samt formidling, udvikling og indgåelse af konkrete opkøbs- og partnerskabsaftaler.
Hans Halskov har desuden arbejdet for det danske udenrigsministerium med bopæl i Kina i en længere årrække og har en uddannelsesmæssig baggrund som B.Sc. (Economics) samt M.B.A. International Business.
Forslaget kan vedtages med simpelt stemmeflertal.
Møderet og stemmeret på generalforsamlingen
Aktionærens ret til at møde og i tilknytning til sine aktier afgive stemme på selskabets generalforsamling eller afgive brevstemme fastsættes i forhold til de aktier, aktionæren besidder på registreringsdatoen. Registreringsdatoen er den dato, der ligger en uge før generalforsamlingens afholdelse (dvs den 29. august 2023). De aktier, den enkelte aktionær besidder, opgøres på registreringsdatoen på baggrund af notering af aktionærens kapitalejerforhold i ejerbogen samt de meddelelser om ejerforhold, som selskabet har modtaget med henblik på indførsel i ejerbogen, men som endnu ikke er indført i ejerbogen.
Aktionæren har ret til at møde på generalforsamlingen ved fuldmægtig, der skal fremlægge en skriftlig og dateret fuldmagt.
Aktionærer, der vælger at stemme per brev eller ved fuldmagt til bestyrelsen, skal sende deres brevstemme eller fuldmagt til selskabet, således at brevstemmen eller fuldmagten er selskabet i hænde senest den 4. september 2023.
En brevstemme, som er modtaget af selskabet, kan ikke tilbagekaldes.
Enhver aktionær, der er berettiget til at deltage i generalforsamlingen og som ønsker at deltage i generalforsamlingen, skal senest den 1. september 2023 anmode om et adgangskort til generalforsamlingen ved email til sb@scapetechnologies.com
Selskabets aktiekapital udgør nom. kr. 38.759.966 fordelt på 38.759.966 aktier a nom. kr. 1. Hver aktie på nom. kr. 1 giver en stemme.
Om Scape Technologies
Scape Technologies, stiftet i 2004, er en robotteknologisk virksomhed, der har udviklet den unikke bin-picking løsning, SCAPE Bin-Picker. SCAPE Bin-Picker systemerne sælges i samarbejde med system-integratorer, der har ansvar for at opbygge og indkøre systemerne i kundernes produktionsapparat. I forbindelse med indkøring af bin-picker systemerne leverer selskabet en række betalte services, der sikrer SCAPE systemets høje kvalitet og driftssikkerhed. Scape Technologies har bl.a. kunder i Sverige, Tyskland, Danmark, Frankrig og Kina.
Selskabets produktportefølje er under kraftig udvidelse, og senest har selskabet introduceret SCAPE Package-Picker, der adresserer det voksende behov for robotautomation af distributionscentre.
Scape Technologies tilbyder en komplet løsning med fuldt integrerede komponenter og softwaremoduler, der tilsammen skaber en sammenhængende og effektiv løsning, som kan kobles direkte sammen med de førende seksaksede robotmærker, der anvendes i industrien – som for eksempel KUKA, ABB, Kawasaki, Universal Robots med flere.
Scape Technologies' dybe erfaring med at bruge 3D-vision til robotløsninger har givet grundlaget for en stærkere satsning på AI samt en kommende introduktion af en effektiv og brugervenlig SCAPE-udviklingsplatform til udvikling af en række applikationer til det brede og hurtigt voksende robotautomatiseringsmarked ved hjælp af 3D-vision.
Bestyrelsen
Jesper Bach, formand
Fu Yu Chen
Leif Thomsen
Rune K. Larsen
Simon Chung
Yderligere oplysninger
CEO Søren Bøving-Andersen, Scape Technologies A/S,
mobil: +45 2128 1128, email: sb@scapetechnologies.com
Scape Technologies A/S
Østerbro 5C
5000 Odense C
www.scapetechnologies.com
Certified Adviser
Baker Tilly Corporate Finance P/S (CVR-nr. 40073310),
Poul Bundgaards Vej 1, 1.,
DK-2500 Valby,
tlf. +45 3345 1000
Bilag: Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling
Vedhæftet fil