SELSKABSMEDDELELSE NR. 01-2024
NASDAQ Copenhagen A/S
København, den 3. april 2024
SELSKABSMEDDELELSE NR. 1-2024
Scandinavian Brake Systems A/S (under frivillig likvidation): Årsrapport for 2023 og forventninger til 2024
Likvidator for Scandinavian Brake Systems A/S (under frivillig likvidation) har godkendt den reviderede årsrapport for 2023 med følgende hovedpunkter:
RESULTATER I 2023
- Selskabet havde i overensstemmelse med forventningerne ingen indtægter i 2023.
- Selskabet nåede til enighed med Borg Automotive A/S om købesumsopgørelsen vedrørende SBS Automotive A/S, som resulterede i en bogføringsmæssig nedskrivning på DKK 17,5 mio.
- Selskabet modtog DKK 206,5 mio. fra Borg Automotive A/S vedrørende salget af SBS Automotive A/S.
- Årets resultat blev DKK -25,9 mio.
FORVENTNINGER TIL 2024
- Selskabet forventes at blive likvideret i løbet af 2024. Det forventede resultat udgøres af omkostninger til likvidationen samt indtægt fra bankernes forventede gældseftergivelse i forbindelse med selskabets likvidation.
- Likvidator forudsætter herved, at selskabet kan opnå udstedelse af skattekvittance, således at afsluttende generalforsamling kan afholdes i 2024, og at selskabets bankgæld på i alt DKK 24,3 mio. kvitteres i overensstemmelse med bankernes tilsagn herom i forbindelse med selskabets likvidation. Henset til at tidspunktet for den forventede udstedelse af skattekvittance ikke kan anslås præcist, indebærer dette en usikkerhed i forhold til størrelsen af de omkostninger, der påløber frem til selskabets endelige likvidation.
- Likvidator forventer et overskud i intervallet DKK 20-22 mio. svarende til en afsluttende nettoudlodning på DKK
12,8 pr. aktie.
Bilag: Årsrapport 2023
Yderligere oplysninger:
Likvidator, advokat Teis Gullitz-Wormslev (two@kromannreumert.com)
På den ekstraordinære generalforsamling den 8. december 2023 blev bestyrelsens forslag om at lade selskabet træde i solvent likvidation vedtaget, og advokat Teis Gullitz-Wormslev, Kromann Reumert, blev valgt som likvidator.
Vedhæftet fil