You seem to be using a wider screen, would you like to enable a wider viewing experience on this page?
Scape Technologies - Præsentation af H1 2022 - 22.08.2022
By HC Andersen Capital
Scape Technologies har for nyligt gennemført en rettet emission. Det er Scape Technologies’ største aktionær, Shenzhen Scape Technologies (Scape China), der har købt 8.000.000 nye aktier til DKK 2,32 per aktie. Bruttoprovenuet fra emissionen udgør dermed ca. DKK 18,5 mio., der skal finansiere selskabets udvikling og fortsatte vækst. Efterfølgende vil den kinesiske storaktionær have et ejerskab på 51% af aktiekapitalen og stemmerne i selskabet.
På resultatsiden var seneste nyt i årsregnskabet for 2021, at selskabet ved udgangen af første kvartal 2022 har ordrer i bøgerne til levering i 2022 på mere end DKK 6 mio. Ordrerne inkluderer bin-picking systemer fra europæiske kunder og aftaler om softwareudvikling og licenser til Scape China. For hele 2022 forventer Scape Technologies en omsætning på mellem DKK 9 mio. og 11 mio. samt et resultat før skat på DKK -14 mio. til -12 mio.
Scape Technologies aflægger den 18. august regnskab for første halvår 2022. Den 22. august kl. 11:00 kan du møde og stille spørgsmål til Scape Technologies’ CEO Søren Bøving, der vil præsentere regnskabet og give et indblik i selskabets seneste udvikling.
HC Andersen Capital modtager betaling fra Scape Technologies for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Kasper Lihn kl. 10.50 d. 9. august 2022.