You seem to be using a wider screen, would you like to enable a wider viewing experience on this page?
Spar Nord – Præsentation af årsregnskabet for 2024
Du kan allerede nu tilmelde dig eventet og sende dine spørgsmål ind. Du behøver ikke at deltage live for at sende spørgsmål til præsentationen.
Spar Nord ventes at offentliggøre sit årsregnskab for 2024 – onsdag d. 5. februar.
Allerede samme dag kl. 14.15 har vi fornøjelsen at indbyde til en gennemgang af årsregnskabet. Med fra Spar Nord er administrerende direktør Lasse Nyby som vil præsentere tallene, og svare på spørgsmål fra publikum. Samtidig vil vi komme omkring det købstilbud, som Nykredit den 8. januar 2025 fremsatte til aktionærerne i Spar Nord.
Efter den anden opjustering af 2024-forventningerne i oktober 2024 venter Spar Nord nu et resultat efter skat på DKK 2.100-2.300 mio., samt en basisindtjening før nedskrivninger i niveauet DKK 2.700-3.000 mio. Konsensusestimaterne lyder her ifølge S&P Capital IQ på henholdsvis DKK 2.259 mio. (to estimater) og DKK 2.956 mio. (et estimat). I 2023 realiserede Spar Nord et resultat efter skat på DKK 2.421 mio., samt en basisindtjening før nedskrivninger på DKK 3.108 mio.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra Spar Nord for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 09.05 d. 15/1-2025.