You seem to be using a wider screen, would you like to enable a wider viewing experience on this page?
TORM – Præsentation af regnskabet for Q3 2024
TORM offentliggør efter planen sit regnskab for 3. kvartal 2024 – torsdag d. 7. november 2024. Allerede samme dag kl. 16.00 – har vi fornøjelsen at invitere til en gennemgang af kvartalsregnskabet med CFO Kim Balle.
Konsensusforventningerne til kvartalet blandt 3 analytikere der leverer estimater til Capital IQ lyder på et EBITDA på USD 196,7 mio. imod realiseret USD 171,2 mio. i Q3 2023. Der foreligger ingen estimater på TCE earnings.
TORM udbetalte i løbet af 2023 et kvartårligt udbytte i alle 4 kvartaler på sammenlagt USD 5,78 pr. aktie. Senest blev der i forbindelse med Q1 2024 og Q2 2024 udbetalt et udbytte på henholdsvis USD 1,50 pr. aktie, og USD 1,80 pr. aktie. Konsensus fra Capital IQ, blandt 3 analytikere, lyder på et udbytte for Q3 2024 på USD 1,48 pr. aktie.
I forbindelse med regnskabet for Q2 2024 indsnævrede TORM sine forventninger til 2024. Aktuel guidance for 2024 fra TORM lyder nu på TCE earnings på USD 1.150-1.350 mio. (fra tidligere USD 1.100-1.350 mio.). På EBITDA guider TORM nu for et resultat på USD 850-1.050 mio. (fra tidligere USD 800-1.050 mio.). Der foreligger ikke konsensusforventninger på TCE earnings, men på EBITDA ventes der ifølge Capital IQ blandt 4 analytikere et resultat på USD 965,7 mio. i 2024.
Disclaimer: HC Andersen Capital modtager betaling fra TORM for en Digital IR/Corporate Visibility abonnementsaftale. /Rasmus Køjborg, CFA kl. 09.00 d. 15/10-2024.